Pengepungen afgør, om du får hjerteoperation i tide

Søren Poulsen fik en bypassoperation 10. februar i år. Men kun fordi han selv pressede på og kimede hospitaler patientkontorer ned. »Var jeg ikke blevet opereret på det tidspunkt, som jeg blev, ville jeg ikke have været i live i dag«, siger han.
Søren Poulsen fik en bypassoperation 10. februar i år. Men kun fordi han selv pressede på og kimede hospitaler patientkontorer ned. »Var jeg ikke blevet opereret på det tidspunkt, som jeg blev, ville jeg ikke have været i live i dag«, siger han.
Lyt til artiklen

Jo rigere du er, jo større er sandsynligheden for, at du kan få en hjerteoperation i tide – inden det går helt galt. En stor undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at i en periode på seks måneder efter en blodprop i hjertet havde patienter med høj indkomst 18 procent større sandsynlighed for at få foretaget en ikkeakut ballonudvidelse eller en bypassoperation end patientgruppen med lav indkomst. At social status gør en forskel, understreges yderligere af en anden pointe i undersøgelsen: Der ses ikke en social ulighed blandt de patienter, som har fået foretaget en akut ballonudvidelse. For i den akutte fase har lægerne ikke mulighed for at inddrage sociale vilkår i deres bedømmelse af situationen, men fokuserer udelukkende på patientens tilstand.

Velhavere kan presse systemet

Dermed står det klart, at jo højere indtægt, jo større chance for at undgå døden på grund af et hjerteanfald, fastslår læge og ph.d. Jeppe N. Rasmussen, der har gennemført undersøgelsen på baggrund af data fra 38.803 patienter i alderen 30 til 74 år. »Personer med høj indkomst er i højere grad bekendte med mulighederne for ballonudvidelser og bypassoperationer og presser systemet for at få foretaget en operation. Måske har de endda en læge i omgangskredsen, som har fortalt dem om, hvilke muligheder de har som hjertepatient«, forklarer han. Vrede i Hjerteforeningen
Hjerteforeningens formand, Peter Clemmensen, er vred: »Mennesker med de laveste indkomster modtager ikke den nødvendige udredning og behandling for deres hjerte-kar-lidelser, og det er meget utilfredsstillende«, siger han. Både Peter Clemmensen og Jeppe N. Rasmussen peger på, at mere tid til patienterne er en vigtig faktor, hvis man skal komme social ulighed i behandling til livs – for sundhedsvæsenet er presset. »Den praktiserende læge har ikke meget tid til hver patient, og så længe der ikke er ressourcer i sundhedsvæsenet til at have tid nok til alle, har det en pris. Det kan min undersøgelse være udtryk for«, siger Jeppe N. Rasmussen og fortsætter: »En social ulighed, man med rette kan sige ikke burde være der«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her