Det seneste år har regeringen tilladt landbruget at oppløje og dyrke i alt 830 km{+2} naturrige brakarealer uden at lave effektive modforanstaltninger for at beskytte miljøet. Dermed er den skyld i »den største naturskandale i hen ved 20 år« – der vil gøre det endnu dyrere at leve op til EU’s strenge krav på miljøområdet.
Det fastslår tre af landets førende forskere på området: Danmark er forarmet naturmæssigt »Man kan næsten tale om en katastrofe«, siger professor Kaj Sand-Jensen, Biologisk Institut, Københavns Universitet. »Der er sket et kolossalt tab af biologisk mangfoldighed«, siger Carsten Rahbek, professor og leder af Center for Makroøkologi og Evolution på Københavns Universitet. »Danmark er i forvejen et ret forarmet land rent naturmæssigt, og når man så pløjer så store naturarealer op, går det altså rigtig galt«, siger Peter Esbjerg, professor på Institut for Økologi på KU Life – den tidligere Landbohøjskole. Tre negative effekter Oppløjningen af brakmarker har især tre negative effekter på naturen: Dyr og planter på selve arealerne mister en stor del af deres levesteder – det gælder blandt andet en lang række sjældne sommerfugle, truede fugle som agerhøns, hedehøge og viber, og sårbar flora som tjærenelliker, blåklokker og vilde orkideer. Hertil kommer, at brakarealerne fungerede som såkaldt grønne korridorer mellem beskyttede naturområder som enge og moser. Korridorerne sikrede, at mindre grupper af eksempelvis harer og mus ikke blev isoleret og overladt til indavl. Og så har brakarealer været bufferzoner mellem marker og vandløb eller søer. Når de nu bliver opdyrket, siver der mere kvælstof, fosfor og sprøjtegifte ud i vandmiljøet – der i forvejen har det skidt.
