Kan det passe, at embedsmænd i Randers skal beslutte, om Susanne Olsen i Furesø på Sjælland skal have en ny kørestol? Hvis et nyt lovforslag fra regeringen bliver vedtaget, kan svaret blive ja. Selv om Susanne Olsen flyttede fra Randers og ind i en handikapinstitution 150 kilometer østpå i 1977 for at være i nærheden af sine søskende. »Jeg frygter, at det bliver besværligt. Og at de i Randers vil spare på mig, der er så langt væk«, siger Susanne Olsen. Den gamle kommune skal bestemme Som noget nyt skal en kommune, der medvirker til at flytte en handikappet til et botilbud i den anden ende af landet, også år ud og år ind bestemme bevillingerne til personen i den nye kommune. Hidtil har det ellers været den nye tilflytterkommune, som fastlagde niveauet for personlig pleje, hjælpemidler, aktivitetstilbud. Personalet her har jo den daglige kontakt med personen. Den model har bare en svaghed: For det er den oprindelige kommune, der betaler gildet. Og kan den nye kommune så ikke bare frejdigt udskrive den ene dyre regning efter den anden på den gamle kommunes bekostning?
LÆS ARTIKEL Kommuner sparer på handikappede
Det frygter Kommunernes Landsforening og regeringen – især fordi kommunernes udgifter er vokset fra 21,3 milliarder kroner for syv år siden til 26,6 milliarder kroner sidste år.
