Efter en veltilrettelagt PR-kampagne præsenterede en gruppe palæontologer skelettet af 'Ida' som the missing link, der repræsenterede overgangen fra aber til mennesker.
Nu punkterer forskere fra Texas' Universitet i Austin i tidsskriftet Journal of Human Evolution den meget omtalte teori om 'Ida's placering på arternes udviklingskort.
Det 47 millioner år gamle fossil af Darwinius masillae er ikke en overgangsform mellem tidlige primater og tidlige mennesker, men i stedet en forgænger for nutidens halvaber og lemurer, fastslår de - og kritiserer forskerne bag den meget omtalte præsentation af 'Ida' for at ignorere to årtiers forskning, der viser 'Ida's og andre fossiler som tilhørende halvaberne.
LÆS OGSÅ Mystisk skeletfund kan være the missing link
»Flere bevisrækker indikerer, at Darwinius masillae intet har at gøre med menneskets udvikling. Det, der overrasker ved Darwinius er, at skelettet - til trods for at det næsten er komplet - kun fortæller os lidt, vi ikke vidste i forvejen fra fossilerne af nærtbeslægtede arter«, konstaterer Chris Kirk, der er lektor i antropologi i en pressemeddelelse.
Ser bort fra tidligere forskning
Han peger på, at den abeform, som fossilet tilhører, er særdeles velbeskrevet, og at hovedparten af forskerne konkluderer, at den tilhører halvaberne og ikke repræsenterer en af menneskeartens forfædre.
»Der er masser af litteratur, som er skrevet gennem årene. Darwinius-researchen ignorerede fuldstændigt den litteratur«, mener han.
Skelettet af den tidlige ni måneder gamle halvabe blev fundet i Messel i Tyskland i 1983, men kom først i forskernes - og offentlighedens - søgelys, da fossilet under stor fanfare blev lanceret som the missing link i en artikel i PLoS One.
Forskning fulgt af PR-kampagne
Samtidigt blev der truffet aftaler om at udgive en bog, en dokumentarfilm og en udstilling på USA's naturhistoriske museum om 'Ida', som skelettet blev døbt.
Det forløb vakte debat i den videnskabelige verden.
»Spørgsmålet, som Darwinius rejser, er, om dokumentarproducenter skal indblandes i videnskabelige forskningsresultater. Denne her sag viser, at de videnskabelige konklusioner må komme først. Det meste af striden om dette fossil bunder i konklusioner, der blev draget i dokumentarudsendelsen, ikke i videnskabsartiklen«, siger John Hawks, der redigerede den oprindelige forskningsartikel i PLoS One, til avisen USA Today.
»Videnskab er ikke showbiz. Endnu«, siger Chris Kirk til avisen.
fortsæt med at læse
