Danmarks deltagelse i krigen i Irak har ikke personligt påvirket de 26 sagsøgeres liv. Derfor må de se i øjnene, at den sag, de har anlagt mod statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for grundlovsbrud i forbindelse med Irak-krigen, risikerer at blive stærkt forsinket. Ifølge Østre Landsrets afgørelse i dag, skal de 26 sagsøgere først bevise, at de er blevet personlig berørt af den danske krigsdeltagelse og dermed, om de har en retslig interesse sagen. Det kunne for eksempel være, hvis nogle af dem har tjent som danske soldater i Irak eller hvis de er efterladte efter omkomne soldater. Meget principiel sag Sagsøgerne vil nu forsøge at få Højesteret til at tage sagen op. Og de får opbakning fra akademisk hold. Ifølge forfatningsekspert ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, bør sagen blive prøvet ved Højesteret »Saqen er principiel nok til, at den bør prøves ved Højesteret«, siger Jens Elo Rytter til Politiken.dk. Også selv om de 26 sagsøgere ikke personligt er direkte berørt af regeringens beslutning om at gå i krig. Kun en gang tidligere Kun en enkelt gang i historien har Højesteret givet uberørte borgere tilladelse til at prøve en sag om et muligt grundlovsbrud ved domstolene. Det var sagen om Maastricht-traktaten i 1996, hvor Højesteret afgjorde, at alle danske borgeres retsstilling blev berørt af trakataten og dermed skulle have lov til at lægge sag an mod staten.
Dansk grundlovssag om Irak-krigen bliver forsinket
Lyt til artiklen
