Mærkater skal hjælpe til at undgå diaré

Egentlig er det simpelt: Du skal huske at gennemstege kødet. Du skal sørge for, at saft fra fjerkræ som kylling og kalkun ikke kommer i kontakt med andre fødevarer. Og lad så være med at sutte på fingrene, når du har klippet kræet i stykker. Så er du ret sikker på at slippe for at pådrage dig en salmonellainfektion derhjemme. Gode råd bliver lovkrav Alligevel bukker titusindvis af danskere hvert år under for den farlige bakterie og dens ubehagelige symptomer: Ledsmerter, diaré, opkast, feber og så videre. Sygdommen kan vare flere uger og kan i værste fald være dødelig. Således vurderer Statens Serum Institut, at omkring 20 dødsfald sidste år skyldtes salmonella. I et forsøg på at ruste forbrugerne bedre i kampen mod salmonella bliver det nu lovfæstet, at danske producenter og importører af fjerkræ skal give forbrugerne gode råd om køkkenhygiejne på emballagen. På hver pakke kylling, kalkun m.m. skal der fra første september være en let forståelig mærkat med rådene. Håb om færre syge »Vi håber, at konsekvensen bliver, at færre får salmonella efter at have håndteret fjerkræ forkert«, siger souschef Alice Sørensen fra Fødevarestyrelsen. Som Politiken har beskrevet tidligere på året, er det især det importerede kød, der indeholder salmonella-bakterier. I såvel kylling som kalkun findes bakterien i 25-35 procent af prøverne. Nogle gange er det endnu værre. Alle testede partier kalkunkød fra Italien i 2004 var positive for salmonella. Til sammenligning er der, som følge af milliardinvesteringer i handlingsplaner og kontrol, kun salmonella i omkring én procent af de danske kyllinger - der produceres ikke længere kalkun herhjemme. Samtidig stiger importen af kød fra udlandet, fordi supermarkederne kan få det billigere der. Gælder alt fjerkræ Alligevel er kontrollen med det danskproducerede kød langt mere omfattende. Her bliver alle flokke testet for bakterien, mens der kun tages stikprøver af det importerede kød. Selv om vi spiser langt mere dansk end importeret fjerkræ, så bliver stort set lige mange syge af henholdsvis det danske og det importerede. De nye regler om mærkning kommer til at gælde alt fersk fjerkræ, både dansk og importeret. Forhistorien er, at Fødevarestyrelsen allerede i juni 2005 krævede, at producenter, importører og forhandlere mærkede fjerkræ med råd om god køkkenhygiejne. Det rettede en stor del sig efter, men enkelte kæmpede imod. Politiken har fået aktindsigt i en brevveksling mellem Fødevarestyrelsen og en af landets største fjerkræimportører, Newdan Food. Importøren argumenterede for, at kravet om mærkning med råd om køkkenhygiejne stred mod regler i EU. Det var samme importør, der i forsommeren fik hård kritik for at sælge salmonellainficeret kalkun til Netto. I januar 2006 droppede Forbrugerministeriet kravet om mærkning af frygt for, at importøren ville rejse en sag ved EF-domstolen. Ministeriet fortalte EU-kommissionen, at Danmark ønskede et sådant krav, og da kommissionen ikke har gjort indvendinger, tør ministeriet godt lovfæste kravet nu. Pres på Lars Barfoed Oppositionen i Folketinget mener, at det slet ikke bør være lovligt at importere fjerkræ, der er propfyldt med salmonella. Derfor har samtlige partier uden om regeringen presset forbrugerminister Lars Barfoed (K) til at undersøge, hvordan Danmark kan holde det bakteriefyldte kød uden for landets grænser. Ministeren kommer i august med sit bud på en løsning. Forbrugerordfører Karen Hækkerup (S) mener, at mærkning om god køkkenhygiejne er et skridt på vejen, men det er ikke nok. »Mærkning fjerner jo ikke salmonellaen«, siger hun.