Giftigt klima i kirker på Christianshavn

På Christianshavn ligger to kirker, som hver især er skønne at skue. Både Vor Frelsers Kirke og Christians Kirke har spillet roller i danmarkshistorien. Men de har også begge en nyere historie, som er knap så glorværdig, og den kan Arbejdstilsynet bedst fortælle. Allerede i 2001 blev Vor Frelsers Kirke meldt til Arbejdstilsynet, fordi det psykiske arbejdsmiljø var elendigt. Det er det stadig. Efter års giftige uoverensstemmelser blev klokkenisten for nylig fyret fra kirken. En kirketjener står også til afskedigelse. Det samme gør en præst. Drikkevarer forsvinder I Christians Kirke har der ligeledes været problemer, og samarbejdet mellem de to kirker, der deler sognegård, har desuden i årevis lidt under, at sognepræsterne Flemming Pless fra Christians Kirke og den nu afgåede Mogens Hansen fra Vor Frelsers ikke kunne fordrage hinanden. For den fyringstruede og suspenderede sognepræst, Lene Matthies, har problemerne været dobbelt op. Hun er ansat i begge kirker, og har tillige sin bopæl i den fælles sognegård. I sognegården står et skab. Her opbevares blandt andet de to menighedsråds altervin samt øl og vand, der serveres ved møder. Gennem længere tid har det undret husets ansatte, at drikkevarer fra skabet forsvinder i ny og næ. Et hemmeligt kamera Hvem, der fik ideen, er uklart. Faktum er dog, at bestyrelsen for sognegården sidste efterår beslutter at hænge et videokamera op foran skabet. Uden at fortælle det til ret mange. Jo, de to formænd for menighedsrådene ved det. Det samme gør kordegnene, for de er med til at installere kameraet. Den anden sognepræst ved Christians Kirke, Flemming Pless, siger, at han også bliver bekendt med kameraet langt inde i forløbet. Og tier. Formodentlig er andre også underrettet. Men de øvrige menighedsrådsmedlemmer, og slet ikke sognepræst Lene Matthies, får intet at vide om overvågningen. Vin, øl og sodavand Det er nemlig hende, mistanken er rettet mod, og lørdag 12. november sidste år, bliver den tilsyneladende bekræftet. Lene Matthies filmes foran det åbne skab i færd med at fjerne ting. Allerede den følgende mandag anmeldes hun til politiet. Det får hun i øvrigt heller ikke at vide. Selv siger Lene Matthies, at hun bare lånte to flasker vin, en halv kasse øl og nogle sodavand, fordi hun fik uventet besøg sent på aftenen. Hun har senere betalt de skyldige 370 kroner tilbage. Præsten påpeger desuden, at der kommer mange mennesker i sognegården, og der forekommer indbrud. Ting forsvinder. Sådan har det altid været. Allerede 14 dage inden politianmeldelsen har Lene Matthies sendt en e-mail til biskoppen over København, Erik Norman Svendsen. Hun føler sig alene og mistænkeliggjort af sit menighedsråd og har brug for en samtale. Selv tror hun, den dårlige stemning skyldtes omlægninger i sognet, siger hun i dag, men på det tidspunkt har kameraet i sognegården hængt der i flere uger. Biskop har ikke tid Ifølge Lene Matthies ringer biskoppen og siger, at han ikke har tid til at tale med hende. Det må blive en anden gang. Men samtalen bliver aldrig til noget. Først ti dage senere kaldes præsten til møde hos provst Leo Kamstrup Olesen og får forelagt anklagerne. Lene Matthies, der har taget en bisidder med, bliver rasende. Provsten antyder også, at hun har et alkoholproblem, hvad hun blankt afviser. Efter mødet sygemelder Lene Matthies sig. Den dag midt i marts, da politiet meddeler, at man ikke finder grundlag for at rejse tiltale imod hende, bliver præsten umådelig lettet. Den følelse varer, lige indtil selveste biskoppen pludselig træder aktivt ind i sagen. Selv om menighedsrådet ved Vor Frelsers Kirke har besluttet at droppe sagen, anker Erik Norman Svendsen personligt politiets afgørelse til Statsadvokaten 12. april. Statsadvokaten undrer sig lidt. Er biskoppen overhovedet klageberettiget, tænker han, men behandler alligevel klagen. Også han afviser, at der er grundlag for en sigtelse. »Nu er jeg jo retsløs« Den situation får biskoppen til at sætte sig ned og forfatte en 37 siders rapport til Kirkeministeriet, hvori han indstiller Lene Matthies til et tjenstligt forhør med henblik på afskedigelse. For nu er der tale om en såkaldt dekorum-sag, altså en sag om opførsel, skriver han. Ministeriet vælger at følge bispens henstilling. 7. juli bliver Lene Matthies suspenderet fra tjenesten og får kun udbetalt to tredjedele af sin løn fra 1. august. Det tjenstlige forhør indledes 31. august. »Jeg troede, politiets afgørelse ville skabe fred. Nu er jeg jo retsløs«, siger sognepræsten. Sideløbende indsamles mere end 60.000 underskrifter til støtte for præsten på Christianshavn, og på Christiania holder beboerne møde og vedtager en fælles støtteerklæring. For selv om Lene Matthies måske nogle gange er en besværlig kollega, så er hun en afholdt og respekteret præst på Christianshavn. Jurister: Ulovligt Hele sagen vækker bekymring i brede kredse. Flere jurister påpeger, at hemmelig videoovervågning i sognegården er ulovlig. Kirkeretseksperten Jørgen Stenbæk og andre med ham, undrer sig over biskoppens rapport, som de mener er bygget på rygter og udokumenterede påstande. Og en række præster begynder offentligt at frygte for deres retssikkerhed, når man kan fældes på anklager, der kommer fra en anonym hviske-tiske-kultur i to kirker. Hvorfor er biskoppen mon gået så aktivt ind i denne sag mod præsten, spørger de undrende. Når nu politiet har afvist sagen og desuden bruger udtrykket 'kollektiv mobning' om forløbet. Et udtryk, der i øvrigt er hentet fra Arbejdstilsynets rapport fra Vor Frelsers Kirke i 2005. Langballe op af stolen Hvad der dog for alvor får Dansk Folkepartis Jesper Langballe - selv præst - op af stolen er, at Kirkeministeriets specialkonsulent Isabel Melander i sidste uge til Jyllands-Posten udtaler, at ministeriet er meget sikker i sin sag, og at biskoppens rapport er 'veldokumenteret'. Så er Lene Matthies jo dømt på forhånd, mener Langballe, der med fem spørgsmål til kirkeminister Bertel Haarder forlanger at vide, hvad meningen er. Han kalder i øvrigt hele kirkelivet omkring Københavns biskop betændt, »præget af bagvaskelse, intriger og kammerateri mellem hinanden nærtstående præstekolleger«. Han siger også, at han er vidende om, at sognepræstens kolleger i de to kirker medvirker til, hvad han kalder 'en hetz'. Det benægtes af præsten ved Christians Kirke, Flemming Pless. Ingen ved kirken ville have bragt Lene Matthies i den situation, hun befinder sig i, fastslår Pless over for Politiken. Han kalder samtidig Langballe en »tøsedreng«, der heller ikke dokumenterer sine påstande. Advokat: Bisp inhabil Men Lene Matthies' advokat John Kahlke er også blevet vred. Han har indklaget biskoppen for Ombudsmanden, fordi han mener, at Erik Norman Svendsen er inhabil. »Han har gjort sig til part i sagen ved at indklage politiets afgørelse for Statsadvokaten. Derfor kan han ikke samtidig være objektiv arbejdsgiver og tage beslutning om suspension«, siger Kahlke. Han mener også, der er tale om magtfordrejning fra Kirkeministeriets side, når man her suspenderer hende for tyveri, selv om både politi og Statsadvokat har afvist at rejse sigtelse. Det afviser kirkeminister Bertel Haarder, der siger, at alt kommer til at foregå efter gældende regler. 'Syndebuk' Men hele sagen er bare dybt ulykkelig, mener Peter Thiel-Nielsen, der er medlem af menighedsrådet ved Vor Frelsers Kirke og tilhører det mindretal, som stadig støtter Lene Matthies. Han føler, hun er blevet syndebuk for et i forvejen giftigt klima og nu skal have skylden for alt. »De skulle selvfølgelig have fortalt hende, at de satte kameraet op. Så kunne hele balladen være undgået«, siger han. Det gjorde de imidlertid ikke. Men i sognegården på Christianshavn er videokameraet foran skabet nu pillet ned.