Husleje i København blandt Europas billigste

Det lyder som en løgn. Men faktum er, at København har nogle af Europas billigste huslejer på det private udlejningsmarked. Således koster en københavnsk treværelses på 90 kvadratmeter ca. 3.700 kr. i månedlig husleje i gennemsnit, hvis den vel at mærke er omfattet af den strengeste form for regulering af huslejerne - den såkaldte omkostningsbestemte leje. Det er et huslejeprincip, der gælder for omkring 60 pct. af de 73.000 private udlejningsboliger i København. Samme som Istanbul Dermed ligger lejeniveauet på størstedelen af det københavnske lejemarked reelt på niveau med huslejerne i lande, hvor velstanden er markant lavere end i Danmark. Eksempelvis koster en treværelses lejlighed i København nogenlunde det samme i månedlig leje som en lejlighed af samme størrelse i Budapest og Istanbul. Det til trods for, at købekraften for almindelige lønmodtagere i Danmark er tre til fire over niveauet i Ungarn og Tyrkiet. De opsigtsvækkende tal kommer fra en huslejeundersøgelse, fortaget af CEPI - en europæisk organisation for ejendomsadministratorer og ejendomsmæglere. Lejerne følger ikke markedet Ifølge cheføkonom Anne K. Andersen fra Ejendomsforeningen Danmark (ED), der har leveret danske input til undersøgelsen, er konklusionen ikke ny for ejendomsbranchen. Hendes analyse af, hvorfor danskerne slipper så billigt, er også klokkeklar. »Årsagen er, at huslejerne ikke følger med den almindelige markedsudvikling, og det skyldes, at huslejerne er stærkt reguleret i Danmark«, siger Anne K. Andersen. Princippet i den omkostningsbestemte husleje er i grove træk, at huslejen skal afspejle ejendommes driftsomkostninger plus et administrativt fastsat afkast til ejendommens ejere. I praksis betyder det for det første billige huslejer og for det andet, at huslejerne slet ikke afspejler, hvor attraktive boligerne er, men blot hvornår ejendommen er bygget - jo ældre lejlighed, jo billigere. Dyre ejerboliger Begiver man sig i stedet ud på det private ejerboligmarked, hvor udbud og efterspørgsel bestemmer boligprisen, ryger det københavnske ejerlejlighedsmarked op blandt de dyreste i Europa. 100 kvadratmeter går for ca. tre mio. kr. i København, hvor man slipper med en halv mio. kr. i Istanbul. Konsekvensen er, at vi med Anne K. Andersens ord har fået et københavnsk boligmarked, hvor »det på den ene side er svært at få råd til en ejerbolig og på den anden side er svært at få fat i en lejebolig«. Ifølge forskningschef Thorkild Ærø fra Statens Byggeforskningsinstitut betyder systemet i realiteten en forstørrelse af problemerne på boligmarkedet. »Vi har en regulering af huslejerne, der i realiteten betyder, at de private lejelejligheder ikke kommer ud i cirkulation, fordi folk ikke vil slippe de billige lejligheder. Så må boligsøgende i stedet kappes på det frie ejerboligmarked, og så stiger priserne på det marked«, siger Thorkild Ærø. Ikke socialt fordelt Han mener, at udviklingen - ud over at være et resultat af huslejereguleringen - også skyldes, at der har manglet boliger til i en lang årrække. Derfor skal overborgmester Ritt Bjerregaards planer om 5.000 nye boliger ses som et forsøg på at skaffe boliger, så folk med mindre ressourcer har råd til at bosætte til i København. »For som systemet virker i dag, er der ikke nødvendigvis en god social fordeling i de billigere lejligheder, og mange af dem, der bor i de store udlejningsboliger, kunne sagtens betale en højere husleje«, siger Thorkild Ærø. Liberalisering af lejen Den samme pointe kom de økonomiske vismænd frem til i en undersøgelse af boligmarkedet i 2001. En anden konsekvens er, at mobiliteten på arbejdsmarkedet tager skade, fordi nøglemedarbejdere den offentlige sektor - folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker - har svært ved at bosætte sig i hovedstaden. Vismændene har foreslået en liberalisering af huslejerne for at give en mere effektiv fordeling af boligerne, og den samme medicin vil Ejendomsforeningen Danmark anbefale. »Vi mener, at man i højere grad må lade markedet bestemme huslejeniveauet og så give offentlige tilskud til dem, der måtte have behov for det for at betale huslejerne«, siger Anne K. Andersen. Thorkild Ærø mener, at det svære er at komme af det nuværende system til en friere husleje, uden at huslejerne går amok på det private udlejningsmarked. Vær varsom med liberaliseringen Beregninger fra vismændene har vist, huslejerne ville stige med omkring 40 pct. i gennemsnit, hvis markedet bliver givet frit. Vismændenes beregninger er imidlertid fem år gamle, siden da er markedsudviklingen taget kraftigt til. Direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) mener, at huslejereguleringen har den konsekvens, at standarden på ældre private udlejningsboliger halter efter, fordi der ikke er tilskyndelse til at vedligeholde og sætte ejendommene i stand. Alligevel advarer han om at gå hårdt frem med liberalisering. »Det kan godt være, at de private ejerboligpriser presses lidt op på grund af reguleringen. Men hvis der er fri prisdannelse på lejeboliger, får vi en endnu kraftigere adskillelse på boligmarkedet, fordi det kun er de rigeste, der vil have rå til at bo i storbyen«.