Offentlig beskæring af vandløb skader miljøet

Hvert år bruger Danmark mere end en kvart milliard skattekroner på at holde plantevæksten nede i de danske vandløb. Men mange af de penge er spildt og kunne bruges meget bedre, mener eksperter og grønne organisationer. De peger på, at stort set al beskæringen sker for at hindre oversvømmelser på landbrug - ikke af miljøhensyn. Og at der tilmed ofte skæres for hårdt, i forhold til hvad loven bestemmer. »Det er paradoksalt, at skatteyderne betaler for at ødelægge miljøet og hjælpe nogle få landmænd«, mener Thomas Færgeman, der er afdelingsleder i Danmarks Naturfredningsforening. Den såkaldte grødeskæring er meget vigtig for landmænd, der har lavtliggende marker tæt på åerne. Markerne er tidligere moser og våde enge, der blev drænet og dyrket, da der var risiko for fødevaremangel i Danmark, og som bliver oversvømmet, hvis der ikke er god nok gennemstrømningen ikke er god nok i de nærliggende vandløb. Ren rundbarbering Åmændene har derfor traditionelt haft til opgave at fjerne så meget af plantevæksten som muligt. Typisk brugte man gravemaskiner, der tog både planter, grus og sten - forudsætningen for, at smådyr og fisk kan trives i vandløbene. Men i 1983 blev vandløbsloven ændret, så åmændene skulle vægte risikoen for markoversvømmelser og miljøet ligeligt. Reglerne har givet anledning til mange slagsmål, især i Nordjylland og andre steder med lavtliggende jorder. Enkelte landmænd har taget sagen - og gravkoen - i egen hånd, hvis de mente, at kommunen eller amtet ikke havde skåret nok. Og et forsøg på at finde et kompromis om de nye regler blev opgivet af VK-regeringens vandløbsudvalg i 2004 efter to års arbejde. Både klagesager og udvalgsarbejder har dog vist, at myndighederne ikke skar for lidt, snarere tværtimod. Og ifølge eksperterne tages der stadig mere hensyn til landbruget end til miljøet. Ferskvandsbiolog og selvstændig konsulent Peter W. Henriksen tjekker vandkvalitet og grødeskæring overalt på Sjælland, og han vurderer, at op mod halvdelen af kommunerne stadig laver noget, der »ligner en regulær rundbarbering«. »I dele af for eksempel Vestsjællands Amt er det op mod to tredjedele, der skærer ulovligt«, siger Peter W. Henriksen. Negativ spiral I Skov- og Naturstyrelsen mener man, at myndighederne generelt er blevet bedre til miljøhensyn og især har fået større forståelse for, at man i samme vandløb både kan beskære manuelt og maskinelt. »Men det generelle indtryk er, at vandløbene stadig bliver mere overvedligeholdt end undervedligeholdt«, siger Hans Christian Karsten, kontorchef i styrelsen. Han tror, at det kun i undtagelsestilfælde er en bevidst strategi fra for eksempel kommunalbestyrelser med landbrugsdominans. Ud over at være skidt for dyrelivet er en for kraftig beskæring dårlig for økonomien. Blandt andet fordi hårdhændet vedligeholdelse sætter gang i en negativ spiral, hvor krasbørstige vækster som pindsvineknop vokser endnu mere, op til flere centimeter i døgnet - og derfor skal skæres stadig oftere. Skov- og Naturstyrelsen går til efteråret i gang med at indsamle erfaringer med grødeskæring med henblik på at sende anbefalinger ud til de nye storkommuner. Frygt for kommuner Og det er en god idé, mener Thomas Færgeman fra Danmarks Naturfredningsforening. Han peger på, at kommunerne ifølge undersøgelser fra Fyns Amt har en tendens til at vedligeholde mere hårdhændet end amter, og frygter, at det vil gå ud over vandløbene, når amterne nedlægges til nytår. Naturfredningsforeningen fremhæver også, at regeringens vandløbsudvalg konkluderede, at det også samfundsøkonomisk bedst kan betale sig at grødeskære mindre. »Så kunne man bruge de sparede penge på naturgenopretning og andre projekter«, mener Færgeman. Miljøordfører Torben Hansen (S) vil nu bede miljøminister Connie Hedegaard (K) sikre, at Skov- og Naturstyrelsens kommende vejledning om grødeskæring kan medvirke til, at Danmark lever op til beskyttelseskravene i EU's vandrammedirektiv. »Nogle steder bør man skære mere skånsomt, andre steder bør man helt lade være. Der skal i hvert fald ændres praksis, når det vil både hjælpe økonomien og Danmarks naturforpligtelser i EU«, siger Torben Hansen.