Selv om politikerne forsøger at sælge den fremtidige efterlønsalder som 62 år - allerhøjst 63 år - er den statistiske sandhed, at grænsen vil blive hævet til såvel 64, 65 som 66 år i fremtiden. Alene af den grund at levealderen stiger stejlt, og efterlønsaftalen i den nye velfærdsaftale automatisk er koblet sammen med danskernes levetid. »Efterlønsalderen kan stige til 64 og 65 år eller mere, men med ti års varsel, så der bliver god til at indrette sig«, bekræfter finansminister Thor Pedersen (V). Skal godkende stigning i 2015 Velfærdsforliget indfører en mekanisme, så efterlønsalderen skal stige ud over 62 år, hvis levealderen stiger. Folketinget skal formelt godkende stigningen i 2015. »Hvis vi havde indført den mekanisme for ti år siden, havde vi slet ikke haft diskussion om at hæve efterlønsalderen, så var den kommet automatisk«, siger Thor Pedersen. »Danskernes levetid er begyndt at stige, og den vil efter alt at dømme stige lodret i de kommende år. Danskerne har nemlig en yderligere stigning til gode, fordi den forlængede levetid har vist sig senere her hos os end i andre lande«, siger sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet i Odense. Levetid skævt fordelt Hans vurdering understøttes af Danmarks Statistiks fremskrivninger, som frem til 2049 - længere går prognosen ikke - føjer år til danskernes liv. Således vurderes danskernes gennemsnitlige levetid i 2015 til at være på den høje side af de 80 år. »Det vil smitte af på efterlønsalderen, som følger levealderen. Desværre for den ufaglærte er den forlængede levetid skævt fordelt. De højtuddannede får mest ud af udviklingen, og de lever forholdsvis længere end dem, som har knoklet hårdt. Den ulighed ser faktisk ud til at blive større«, siger Møller Pedersen. Hvem kan holde til det? SF har også regnet på Danmarks Statistiks tal, som viser en efterlønsalder på 64 år i 2030 - kun fem år efter, at den i 2025 efter al sandsynlighed er hævet til 63 år. Og sådan fortsætter udviklingen, så efterlønsalderen i 2040 er på 67 år. »Velfærdsaftalen indebærer, at der altid er fem års efterløn, så det betyder, at folkepensionsalderen følger med op. Det vil sige, at folk uden efterlønsforsikring må vente med at trække sig tilbage, til de bliver folkepensionister på den anden side de 70 år. Hvem kan forestille sig den hjemmehjælper, der kan holde til det«, spørger finansordfører Ole Sohn (SF).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























