Børn i vuggestuer skal blandes

Børn i vuggestuer skal blandes mere. Billedet er fra en vuggestue på Nørrebro i København. - Arkivfoto: Claus Lunde
Børn i vuggestuer skal blandes mere. Billedet er fra en vuggestue på Nørrebro i København. - Arkivfoto: Claus Lunde
Lyt til artiklen

I dag modtager 85 daginstitutioner i København et brev fra kommunen om, hvordan de skal medvirke til at få brudt de meget 'hvide' og 'sorte' grupperinger af børn i forskellige lokalområder op. For i fremtiden skal der reserveres 'sprogpladser' til tosprogede børn i 64 vuggestuer og børnehaver med en klar overvægt af etnisk danske børn. Ingen tvangskvoter »Der er ikke tale om tvangskvoter, men et frivilligt tilbud, der skal sikre en bedre blanding af børnene for at gavne integrationen for alle børn - også de etnisk danske«, siger Bo Asmus Kjeldgaard (SF), Københavns børne- og ungdomsborgmester. Han offentliggør fredag projektet 'Mangfoldighed i Københavns dagtilbud', som får 6,6 millioner kroner med i ryggen. Samtidig skal 21 institutioner med en massiv overvægt af børn med anden etnisk oprindelse end dansk, tiltrække danske børn. De vil få tildelt nogle ekstra midler til at udvikle særlige tilbud til børnene - det kan for eksempel være udendørsliv, flere aktiviteter eller økologi. Skal modvirke etnisk polarisering Den aldersintegrerede institution Krible Krable på Ydre Nørrebro, som i dag har mange tosprogede forældre, bliver en af de nye 'brobyggerinstitutioner'. Suad Ali, som er mor til tre drenge, der alle går i Krible Krable, ville gerne have haft tilbud om en af de nye 'sprogpladser'. »Det er en god idé, fordi børnene lærer mere dansk, og så lærer børnene hinandens kulturer at kende, fra de er helt små. Danske børn, indvandrerbørn, de er jo børn lige meget hvad, og de skal blandes«, siger hun. Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard tilføjer: »For nogle år siden gik de tosprogede børn slet ikke i daginstitution. Vi opfordrede dem til at bruge institutionerne, og det er lykkedes. Men nu er der brug for at modvirke en etnisk polarisering«. Tomme pladser Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden, frygter, at der kan komme problemer med tomme pladser i kølvandet på »de ganske udmærkede intentioner«: »Øremærkede pladser giver mindre fleksibilitet, så der er risiko for tomme pladser, som kan sætte institutionerne i økonomiske vanskeligheder«, siger hun. Pauline Ansel Henry fra Københavns Forældrenetværk (KFO) mener, at projektet burde udbredes meget mere - og også på tværs af bydistrikterne. For eksempel er Østerbro og Vesterbro ikke omfattet af planen. »Hvis det skal batte for integrationen, så skal der tænkes meget mere i helheder, sammenhænge og netværk - i stedet for de enkelte børn. Det ville være bedst, hvis børnene går i institution med nogen, de også kan lege med derhjemme og kan fortsætte i skole sammen med«, påpeger Pauline Ansel Henry og tilføjer: Vælger efter anbefaling »Men vi forældre vælger institution, efter hvad vi har hørt er godt. Det gælder alle forældre, vi tænker med hjertet, når det gælder vores børn. Og så er vi ligeglade med øremærkningerne, selv om vores hjerner godt kan forstå, at det er godt for integrationen«. For tosprogede forældre bliver det muligt fra 1. juni at skrive deres barn op til en sprogplads.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her