Flere penge til unge psykisk syge

Psykisk syge unge under 25 år skal ikke længere både kæmpe imod deres sygdom og en dårlig økonomi. Et flertal i Folketinget pålagde onsdag regeringen at fremlægge et forslag om, at unge under 25 år, der er psykisk syge med en lidelse inden for skizofrenispektret, bliver hævet fra den lave ungeydelse til kontanthjælpssatsen for folk over 25 år. En forskel på omkring 3.000 kroner om måneden. »Det er et stort gennembrud, og vi er utroligt glade for det. Nu håber vi bare, at der ikke er nogen, der når at spænde ben for forslaget, inden det bliver vedtaget - formodentlig en gang i løbet af efteråret«, siger Bettina Post, næstformand i Socialrådgiverforeningen. Lav for at motivere Sammen med blandt andet Landsforeningen af Psykiatribrugere, SIND og Landsforeningen for Bedre Psykiatri har Socialrådgiverforeningen i lang tid kæmpet for at forbedre økonomien for de psykisk syge unge. De skal i dag klare sig for 5.527 kroner før skat. Ydelsen er blandt andet så lav for at motivere de unge til at arbejde, men ifølge de nævnte organisationer og behandlere presser den i stedet de sårbare unge, så de bliver isolerede, stressede og begår kriminalitet. »Vi har kendskab til nogen, der for eksempel har været hjemløse, men som ikke har haft råd til for eksempel at flytte ind på botilbud for psykisk syge. Andre har måttet leve af havregryn og pasta eller kørt uden billet i toget, og nogen er blevet drevet ud i kriminalitet for at klare sig. Så hvis det her bliver vedtaget, er der en masse mennesker, som vil blive enormt lettede«, siger Merete Nordentoft, overlæge på det opsøgende team til unge med skizofreni, OPUS, Bispebjerg Hospital Ikke råd til biftur I november sidste år kunne Politiken fortælle historien om skizofrene Sine på 24 år, der havde utroligt svært ved at klare sig for den særligt lave kontanthjælpsydelse for unge under 25 år. Ud over kampen mod sygdommen, måtte hun dagligt slås med en dårlig økonomi. For eksempel havde hun stiftet gæld og isolerede sig, fordi hun havde ikke råd til at gøre ting sammen med andre unge som at gå i biffen eller på café. Efterfølgende fik arbejdsgruppen foretræde for regeringens arbejdsmarkedsudvalg, hvor regeringspartierne afviste at gøre noget ved problemet. De unge skulle i stedet hjælpes ud på arbejdsmarkedet, lød argumentet blandt andet fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Ekstraordinær gruppe Men det lykkedes arbejdsgruppen at få Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted til at sætte sig yderligere ind i sagen. Herefter blev der iværksat et usædvanligt samarbejde med Socialdemokraterne, som mundede ud i beslutningsforslaget denne uge. Hvorfor har I valgt at gå imod regeringen i denne her sag?

»Vi synes, det her drejer sig om en ekstraordinær speciel gruppe, med specielle problemer, som gør, at de ikke bare kan komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor sagde jeg ja til at hjælpe, hvis man kunne lave en klar afgrænsning for, hvilke personer der måtte få denne her ydelse«, siger Bent Bøgsted. Men det er jo stik imod regeringens politik på området, hvorfor gå imod den?

»Af den simple grund at regeringen ikke ville være med til at løsne op for det her ekstraordinære problem, som en afgrænset gruppe unge står med. Men lad os nu se, om det ikke ender med, at de stemmer for det«, siger Bent Bøgsted.