Kvinder siger nej til amme-fanatisme

Sultne og skrigende børn og nybagte mødre, der lider både af søndertyggede brystvorter og under følelsen af ikke at være en god mor. Det er resultatet af den officielle danske sundhedspolitik, der nærmer sig ammefanatisme. Det mener i hvert fald kvinderne bag en ny hjemmeside www.flaskebarn.dk, som kalder sig en informations- og støttekampagne for mødre, der ikke kan, vil eller magter at amme. Massiv propaganda »Gravide og fødende kvinder mødes af en massiv propaganda og af skræmmekampagner om fordelene ved at amme«, siger talskvinde for kampagnen Hanne Bille, p.t. selv på barselsorlov og med personlige, smertelige erfaringer for, at det ikke altid er så nemt at få amningen til at fungere. »Amning er sikkert det bedste og dejligt, når det fungerer, men mange kvinder, som det ikke lykkes for, føler, at de udsættes for et umenneskeligt pres. Vi savner opbakning i sundhedssystemet til, at det er o.k. at give modermælkserstatning, hvis amningen ikke fungerer«, siger Hanne Bille. Hun kalder Sundhedsstyrelsens retningslinjer ensidige og mener, at de har medført nærmest en konkurrence på fødeafdelingerne om at opnå den højeste 'ammeprocent'. Samtidig forplanter den officielle ammepolitik sig til hele samfundet. »Man kan næppe købe en bog, som ikke henviser sutteflasken til skammekrogen. Samtidig forplanter holdningen sig ud i samfundet, så mødrenes familie, venner og selv vildt fremmede på gaden er med til at forstærke presset«, siger Hanne Bille. Savner dokumentation På den nye hjemmeside, som blev søsat tirsdag, kritiseres Sundhedsstyrelsens anbefalinger også af cand. scient. Joan Bentzen, ph.d. i sundhedsvidenskab. Hun mener ikke, at der er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for alle de fordele ved amning, som fremgår af styrelsens officielle vejledninger. For eksempel at amning fremmer børnenes intelligens, modvirker fedme, allergi og infektioner og beskytter mod vuggedød. »Man kan sagtens finde undersøgelser, der understøtter det, men der er ikke altid videnskabelig kvalitet nok i dem«, siger Joan Bentzen. Hun henviser også til, at de anbefalinger fra WHO, som Sundhedsstyrelsen støtter sig til, ofte er rettet først og fremmest mod udviklingslandene, hvor der blandt andet på grund af forurenet drikkevand ikke er de samme sikre muligheder for modermælkserstatning. »Sundhedsstyrelsens anbefalinger får næsten karakter af propaganda og partsindlæg«, mener Joan Bentzen. 'Der er mange fordele' Det afvises af Sundhedsstyrelsens ansvarlige på området, afdelingslæge Christine Brot: »Vores anbefalinger er videnskabeligt dokumenteret. Der er mange fordele ved amning, ikke kun i ulandene, men også i Danmark. Der er faktisk forskel i sygelighed og dødelighed blandt spædbørn, der henholdsvis bliver ammet og får flaske. Det er små tal og betyder måske ikke så meget for den enkelte, men forskellene viser sig, når man ser på store befolkningsgrupper«, siger Christine Brot. Hun understreger samtidig, at Sundhedsstyrelsen ikke er fanatisk. »Det er ikke vores hensigt med anbefalingerne at slå nogen oven i hovedet, hvis amningen ikke lykkes. Man kan få udmærkede børn ud af flaskebørn. Men alt andet lige, så er det bedre at amme«.