Transportminister Flemming Hansen (K) har til aften trukket sin omstridte aftale tilbage, så estiske, litauiske og tjekkiske lastbilchauffører alligevel ikke får lov til at køre gods på de danske landeveje. »Transport- og Energiministeriet har her til aften (onsdag. red) meddelt EU-Kommissionen, at Danmark forlænger den eksisterende overgangsordning med Estland, Litauen og Tjekkiet vedrørende såkaldt cabotagekørsel«, fremgår det af Transportministeriets hjemmeside. Dermed kan vognmænd fra Danmark heller ikke køre indenrigskørsel i Estland, Litauen og Tjekkiet. Transportministeren blev tidligere i dag kritiseret for at have lavet aftalen uden at orientere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) eller partierne bag den såkaldte østaftale.
Østeuropæere får alligevel ikke lov at køre gods
Lyt til artiklen