Danske forskere til kamp mod fugleinfluenza

Fugleinfluenza skal have bank på flere forskellige måder - og på én gang. Det er, populært sagt, filosofien bag en ny vaccine, som tre forskere ved Københavns Universitet er ved at udvikle. Tanken er at have et virksomt middel mod fugleinfluenza, når sygdommen en dag viser sig i form af et verdensomspændende angreb, hvor mennesker smitter hinanden - en såkaldt pandemi. »Og den vil komme. Vi kan bare ikke sige hvornår og i hvilket omfang - og vi ved heller ikke præcis, hvilken virus, der vil ligge bag«, siger Allan Randrup Thomsen. Han er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet og medlem af forskergruppen. Tæt kontakt med syge fugle Den fugleinfluenza, vi kender i dag, er H5N1 - som på verdensplan indtil videre har smittet 200 mennesker og slået cirka halvdelen af de smittede ihjel. De er blevet smittet ved tæt kontakt med syge tamfugle, der igen var blevet smittet af vilde fugle. Udvikler sygdommen sig inden for de nærmeste år til at smitte fra menneske til menneske, vil det sandsynligvis være H5N1, der er skurken. Men jo længere tid der går, før en pandemi viser sig, jo større er risikoen for, at en hidtil ukendt variant af H5N1 kan være indblandet. Forklaringen er, at virusset løbende muterer - skifter form rent genetisk. Kan udvikle resistens mod Tamiflu Er en sådan mutant på spil i forbindelse med en pandemi kan man frygte, at den nuværende medicin mod H5N1, Tamiflu, efter kort tid vil være virkningsløs, fortæller Allan Randrup Thomsen: »Der kan nemlig nemt ske det, at den nye variant relativt hurtigt udvikler resistens mod Tamiflu, og så har man et problem«. Det er denne situation, Allan Randrup Thomsen og to kolleger forsøger at komme i forkøbet med den nye vaccine. Vaccinen skal primært forhindre, at virusset kan få fodfæste i den særlige lungeregion hos mennesker, hvor H5N1 angriber. Veritabelt angreb Lykkes det alligevel virusset at etablere sig i et menneskes luftvejssystem, skal vaccinen sætte et veritabelt angreb ind. Det skal ske ved hjælp af såkaldte T-celler, også kaldet dræberceller. Disse celler har den egenskab, at de kan skræddersyes til at slå bestemte celler ihjel - i dette tilfælde de celler i patientens luftveje, der er angrebet af det farlige virus. Det smarte ved T-cellerne er, at de kan angribe en lang række beslægtede vira, og på den måde vil vaccinen kunne fungere mod flere forskellige mutanter af H5N1 og andre influenza A-typer. Transportmiddel For at bygge denne egenskab ind i vaccinen, må man imidlertid have et 'transportmiddel'. Og her er det lykkedes forskerne fra Københavns Universitet at sætte de ønskede egenskaber ind i vira, der ikke kan formere sig i menneskers celler. På den måde kan man sikre, at vaccinen giver beskyttelse, men ikke forårsager sygdom. »Mekanismen virker i mus, senere skal vi prøve metoden på andre forsøgsdyr - og derefter på mennesker«, siger Allan Randrup Thomsen. De tre forskere har sammen med universitetet patenteret metoden, og prøver nu at få medicinalindustrien til at gå ind i det videre udviklingsarbejde. Lykkes det, vil en vaccine efter al sandsynlighed kunne være på markedet i løbet af ti år, skønner Allan Randrup Thomsen.