Færre unge vestjyder går efter den hvide hue

I Hellerup spørger man, hvilket gymnasium unge skal på; i Vestjylland spørger man, om unge skal på gymnasiet. Kulturforskellen mellem storbyen og landet viser sig i en markant forskel på, hvad de unge skal efter 9. klasse. Når sommerferien slutter, sender Ringkjøbing Amt lidt under hver femte elev på en gymnasial uddannelse efter 9. klasse, mens næsten hver anden i Frederiksberg Kommune tager springet. »Unges uddannelsesvalg er stærkt farvet af, hvilken uddannelse forældrene har. Derfor tager langt flere unge i højtuddannede områder som København og Frederiksborg Amt en gymnasial uddannelse end i Vestjylland«, forklarer Niels Rosendal Jensen, som er institutleder på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Vestjysk beskedenhed På Ringkjøbing Gymnasium beklager rektor Tonny Hansen den geografiske skævvridning: »Vi kæmper mod den vestjyske beskedenhed. Unge siger, at hvis min far er håndværker, så er det også godt nok til mig. Samfundet har også brug for håndværkere, men hvis man kan mere, forpligter evnen«, siger han. Intelligensreserve I Ringkjøbing Amt er karaktererne på de gymnasiale uddannelser over landsgennemsnittet, mens frafaldet er lavere. Derfor mener Tonny Hansen, at der er en god portion intelligensreserve i Vestjylland. »Vi får kun toppen af kransekagen fra folkeskolen. Herude gennemgår unge hele uddannelsesspekteret fra at gå i lære til handelsskolen, når de vælger uddannelse. Jeg så hellere vores gennemsnit faldt lidt mod til gengæld at få bredde på eleverne«, siger rektoren. Bornholmere ligger også lavt Forskellene mellem land og by udjævnes en smule efter 10. klasse, selv om der stadig er et stykke vej igen, før jyderne har halet ind på københavnerne. I alt kommer 34 procent unge på en gymnasial uddannelse i Ringkjøbing Amt mod 57 procent på Frederiksberg. Også Sønderjyllands Amt og Bornholm er bundscorere med under en tredjedel elever, der fortsætter i gymnasiet. Både på landet og i byerne vælger cirka en tredjedel af eleverne i 10. klasse at gå videre til en gymnasial uddannelse. Større selvtillid Ungdomsuddannelsesvejleder i Ringkjøbing Amt Michael Engstrøm advarer derfor om, at det vil give et hul i uddannelsessystemet, hvis regeringen gør alvor af sine planer om at nedlægge 10. klasse. »10. klasse med brobygning til gymnasiet giver afklaring og et indblik i andre muligheder, end eleverne kender hjemmefra. Samtidig modner de og bliver bedre fagligt, så de får større selvtillid til at vælge uddannelse«, siger han. Både han og Tonny Hansen mener, at det i høj grad er et spørgsmål om oplysning til forældrene omkring mulighederne med de gymnasiale uddannelser, da det ofte er moderen i en familie, der bestemmer barnets uddannelse. »Der ligger et stort oplysningsarbejde, som alle må løfte for at dreje udviklingen. Vi har fået fremgang ved at besøge skoler, holde informationsmøder for forældrene og frem for alt tydeliggøre, hvad en studentereksamen egentlig kan bruges til«, siger Tonny Hansen.