Svigt i grossisters kontrol af maden

Hundredvis af grossister, der pakker og videresælger fisk, kød, frugt og grønt til butikkerne, har ikke udarbejdet og fået godkendt et egenkontrolprogram med procedurer for hygiejne, rengøring og opbevaring af fødevarer. Det skal de have ifølge fødevareloven. Ingen egenkontrol Det fremgår af et udkast til 'Revision af Fødevarestyrelsens kontrol med fødevarer i 2005' fra Fødevarestyrelsens uafhængige revisionsenhed. Der er 3.063 af den slags fødevarevirksomheder herhjemme. 451 af dem, svarende til 15 procent, har intet program for egenkontrol, som ellers er hjørnestenen i fødevarekontrollen og skal beskytte forbrugerne mod at blive syge af maden. Gammelt kød og slik I denne kategori af grossister uden produktion er Thulin Kød Engros, der solgte tonsvis af gammelt kød til restauranter, og firmaet Perleslik, der specialiserede sig i at ommærke og sælge gammelt slik. »Det er simpelthen ikke godt nok. Det program skal være garantien for, at varerne er sunde og sikre, når de bliver sendt fra grossisten til butikker og køkkener«, siger Forbrugerrådets fødevaremedarbejder Gitte Gross, der tidligere arbejdede i fødevarekontrollen. Hun understreger, at et centralt element i grossisternes egenkontrol er, at de ved, hvad de skal gøre, hvis de bliver klar over, at de har solgt farlige fødevarer videre. Det kræver, at de nemt og hurtigt kan spore, hvor fødevarerne kommer fra, og hvem de er solgt til. Minder om hindbærsagen Hvis ikke virksomheden har styr på den slags, kan et enkelt fødevarebåret sygdomsudbrud pludselig sprede sig til hele landet. Gitte Gross henviser i den forbindelse til hindbærsagen sidste år, hvor grossister og myndigheder i fællesskab ikke havde den store succes med at trække de farlige polske bær tilbage. 1.100 blev syge, inden bærrene blev fjernet fra markedet. Oplysningerne kommer frem, samtidig med at forbrugerminister Lars Barfoed (K) og Fødevarestyrelsen er under hård beskydning efter en række sager om svigt i kontrollen af danskernes mad. Onsdag skal ministeren i samråd på Christiansborg om sagerne. »Chokerende« Orla Zinck er bromatolog og har arbejdet som chef i Statens Levnedsmiddelinstitut. Han kalder det »chokerende«, at så mange grossister ikke har et program for egenkontrol. »Det betyder, at folk kan blive dødssyge, fordi grossisterne får solgt nogle gamle fødevarer, der ikke egner sig til menneskeføde«, siger han og fortsætter: »Spørgsmålet er så, hvor meget man egentlig kan bruge egenkontrollen til, ude i grossistleddet. Egenkontrollen stopper jo ikke den virkelige forbryder, for ham kan man ikke stole på i forvejen. Han skriver, hvad han vil«. Målet blev ikke nået En virksomhed skal skrive en række ting ned i den daglige egenkontrol. Deriblandt: Har varen den korrekte temperatur ved levering? Er emballagen intakt, eller har skadedyr haft adgang til varen? Hvad er temperaturen i køle- og fryserum? Er der sæbe og engangshåndklæder på personaletoilettet? Er varernes holdbarhed i orden? Målet i Fødevarestyrelsens resultatkontrakt for 2005 var, at 95 procent af denne gruppe af grossister skulle have et program for egenkontrol, der er godkendt af styrelsen. Med en andel på 85 procent blev målet altså ikke nået sidste år. Tallene dækker ifølge Politikens oplysninger over store regionale forskelle. Cirka halvdelen af grossisterne uden produktion ligger i hovedstadsområdet. Kun 70 procent af dem har et program for egenkontrol, mens en række jyske afdelinger ligger væsentligt højere.