Den nye folkeskolelov har fået lærernes sind i kog, og kritikken rammer nu også den nye eksamen i naturfag, der bliver introduceret til sommer. Den kombinerer fysik/kemi og biologi og består blandt andet af en multiple-choice-test, hvor eleverne via Undervisningsministeriets hjemmeside får nogle spørgsmål med et antal svarmuligheder til, og en computer tæller de rigtige svar sammen og udstikker en karakter. »For uambitiøst« »Vi er meget utilfredse med prøven. Eleverne bliver undervist i at bruge deres sprog og argumentere. Her tester man kun deres paratviden, og ikke hvordan og hvor meget de har forstået«, siger Gitte Hass, landsformand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening. Seminarielærer Hans Jessen Lauritsen har anmeldt den første danske elektroniske afgangsprøve, kemi og fysik-prøven fra december 2005, og er enig i kritikken. Han mener, prøven er uambitiøs og lægger et alt for lavt niveau. Kortslutning »Der er sket en kortslutning for dem, der har lavet en testen. Den er nemlig nødt til at være på så lavt et niveau, at man er sikker på, den rammer noget stof, alle har været igennem. Computeren kan jo ikke se, i hvilken grad eleverne har forstået spørgsmålene«, siger Hans Jessen Lauritsen, der er uddannet civilingeniør og har undervist både i folkeskolen, på HTX og nu på Hjørring Seminarium. Det får Danmarks Fysik- og Kemilærerforening til at frygte, at det generelle niveau bliver dårligere i fagene. »Det er Undervisningsministeriet, der sætter standarden, og dem, der har lavet testen. Derfor kan det lave niveau blive toneangivende for resten af undervisningen«, vurderer Gitte Hass. Hun fremhæver også, at lærerne kommer til at undervise frem mod de spørgsmål, de regner med vil indgå i prøven. Det gør folkeskolens muligheder for at samarbejde med virksomheder eller forældre med brugbare kompetencer mindre. Mindre fleksibel »Det er utrolig vigtigt, at undervisningen tager udgangspunkt i eleverne og deres nærmiljø. I Odense bruger vi tit Fynsværket, mens andre måske underviser i boligisolering. Hvis prøven for eksempel indeholder en generator, vil det blive styrende for undervisningen, og ikke hvad der interesserer eleverne og læreren«, forklarer hun. Netop det, at prøven er udstukket fra Undervisningsministeriet, kunne ellers have været en fordel, mener Hans Jessen Lauritsen. »Den kunne have fastlagt niveauet og udpeget, i hvilken retning undervisningen skal gå. Men det kræver, man laver en ordentlig prøve, og ikke én, som computeren retter, bare fordi det er udgiftsneutralt modsat at få en lærer til det«, siger han. Kontorchef i Undervisningsministeriet Erik Nexelmann siger, at det ikke er fastlagt, hvordan prøven skal foregå i fremtiden. Undervisningsminister Bertel Haarder har ikke været til at træffe.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























