Dansk so drægtig med klonede fostre

Om tre måneder kan de første klonede, danske grise være en realitet. Grisene skal bruges til forskning. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Om tre måneder kan de første klonede, danske grise være en realitet. Grisene skal bruges til forskning. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Et kuld klonede grise kan bliver en realitet, efter at et forskerhold fra Danmarks jordbrugsforskning har konstateret, at en so i forsøgsstalden er drægtig med et hold klonede fostre, skriver Ritzau. Hvis graviditeten går vel og grisene bliver født, vil det være første gang, at der fødes klonede dyr i Danmark. Indtil november 2005 var der forbud mod at klone dyr herhjemme. Her ændrede Folketinget loven, så det er tilladt at klone dyr, der skal bruges til forskning. Kur mod Alzheimer Når de små grise bliver født, vil deres skæbne dog allerede være forseglet. Forskerne har ved hjælp af genteknologi forsynet grisefostrene med sygdomme som for eksempel Alzheimer, Parkinson, samt andre sygdomme med genetisk baggrund. Ifølge Gábor Vajta, der er professor ved Den Kgl. Veterinær-og Landbohøjskole og seniorforsker ved Danmarks Jordbrugsforskning i Foulumer, er formålet med kloningen at studere forskellige sygdommes mekanismer. »Vi bruger ikke kloning til at lave identiske kopier men til at lave genmodificerede dyr - for at producere sygdomme i dem, som vi kan studere. Vores mål er at opstille modeller for menneskelige sygdomme«, siger Gábor Vajta til Ritzau. Grise ligner mennesker Det er ikke tilfældigt, at det netop er grise, der skal bruges i forsøget. Ifølge Gábor Vajta er grise ideelle, da de på mange måder ligner mennesker: »Blandt andet på grund af deres størrelse, anatomi og fysiologi. Derudover har de en relativ lang levetid«, siger han. Ikke første gang Selv om det først blev tilladt at klone dyr sidste år, så er det ikke første gang, at forskere har forsøgt at klone dyr herhjemme. Både i 2001 og i 2002 lykkedes det forskere herhjemme at befrugte kvæg med klonede fostre, men da det dengang var forbudt at klone dyr i Danmark, måtte forskerne afbryde forsøgene og slå fostrene ihjel. Det andet afbrudte kloningsforsøg deltog Gábor Vajta selv i 2002. »Disse graviditeter måtte afbrydes, og fostrene slås ihjel i 8. måned af graviditeten. Vi havde håbet, at Folketinget i løbet af graviditeten ville lempe loven om kloning af dyr, men det skete desværre ikke«, siger Gábor Vajta. Skal give Danmark bedre forskningsry Ifølge Gábor Vajta kan de klonede danske smågrise meget vel være med til at rette op på Danmarks ry, når det handler om forskning i dyrefostre. »For ti-tyve år siden var der stor respekt omkring dansk forskning på området, men på grund af forbuddet mod kloning, har den lidt et tilbageslag - både moralsk, økonomisk og forskningsmæssigt. Det her er et meget lovende skridt, som kan bringe os i frontlinjen inden for den slags forskning. De danske resultater kan åbne op for nye muligheder for at studere og behandle menneskelige sygdomme«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her