Selv om svimmelheden blev værre og værre, blev Lise ved med at udskyde at gå til lægen. Det var sidste sommer, og den 45-årige kvinde fra Amager havde det skidt. Hun var hele tiden træt, tørstig og eller tissetrængende. Udskød lægebesøget Men selv om der tydeligvis var noget galt, slog hun lægebesøget hen. Der var andre ting, man lige kunne gøre i stedet for. Samtidig forklarede hun symptomerne for sig selv med, at de skyldtes sommervarme og stress. Sådan fortsatte det i en måned. »Da hun endelig kom herind, var det helt tydeligt, at hun havde sukkersyge. Og hendes blodsukker var så højt, at jeg var nødt til straks at ringe efter en ambulance og få hende indlagt«, fortæller Lises læge, Dorte Halkjær, der også er formand for Forebyggelsesudvalget under Praktiserende Lægers Organisation. Dermed nåede Lise akkurat at blive behandlet, inden hendes sukkersyge fik alvorligere konsekvenser. Sammenhæng mellem overspring og helbred Hendes eksempel er langtfra enestående. Folk med hang til overspringshandlinger, udsættelse og udskydelse øger nemlig risikoen for at skade deres eget helbred, viser internationale undersøgelser. Mens overspringshandlinger - eller procrastination - de seneste 25 år er blevet mere og mere udbredt i befolkningen, kædes en livsstil baseret på udskydelser nu også sammen med dårligere helbred. Ifølge en undersøgelse af The Procrastination Research Group ved Carleton University i Ottawa får studerende med hang til overspring oftere forkølelse, influenza og fordøjelsesproblemer end andre studerende. For lidt søvn Desuden har overspringerne en usundere livsstil med flere cigaretter, mere alkohol og mindre søvn end den gennemsnitlige studerende. »Folk, der hele tiden udsætter ubehagelige, men uundgåelige handlinger, klarer sig dårligt på en række områder. Udskydelse af lægebesøg kan eksempelvis have fatale konsekvenser«, siger psykologiprofessor Joseph Ferrari fra DePaul University i Chicago, der specialiserer sig i procrastination. Og netop tendensen til at udskyde lægebesøg, selv om man har klare symptomer, betegnes af eksperter fra både USA og Danmark som en alvorlig sundhedsmæssige faldgrube for kroniske udsættere. Helbredet på spil »Vi kan se, at udskydelse af besøget hos lægen kan betyde senere behandling og dermed lavere chance for at blive helbredt«, forklarer læge Marianne Bjerager, forskningsstipendiat ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet. Hun har netop skrevet ph.d.-afhandling om kræftpatienter, der kommer forsinket i gang med deres behandling. Mens tendensen til overspringshandlinger i hverdagen stort set fordeler sig lige imellem kønnene, er det ofte midaldrene mænd, der udsætter besøg hos lægen. Blandt andet fordi tendensen til at ville klare tingene selv kan være mere udtalt hos mænd, forklarer Marianne Bjerager. Pinligt besøg Ud over den almindelige tendens til udskydelse kan den sene lægekontakt også skyldes pinlighed - over at symptomerne virker trivielle eller berører et ubehageligt område på kroppen - eller simpelthen frygt for at blive syg. Hos Praktiserende Lægers Organisation oplever man også problemet med udsættelse af lægebesøg. Forebyggelsesformand Dorte Halkjær mener, at større oplysning kan mindske folks trang til at udskyde: »Der er ingen tvivl om, at nogle venter, til det er for sent. For at få fat i den gruppe, er oplysning vejen frem. Jo mere folk bliver oplyst om sundere livsstil, og at det er i orden at gå til lægen, jo mindre bliver problemet«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























