Minister på charmetur med domstolsreform

I Herning er de sure på justitsministeren. De føler sig godt og grundig snydt, fordi Lene Espersen og regeringen har bestemt, at hovedstationen i den nye store vestjyske politikreds skal ligge i nabobyen Holstebro. Ikke engang det fine domhus får de lov til at beholde i Herning. Angreb fra Espersen Derfor var medlemmer af byrådet, borgmesteren, dommere, advokater, politimesteren i uniform og andre, der er noget i Herning, kørt til Ringkøbing onsdag for at skælde ministeren ud. Men hun var forberedt. Så allerede i sin indledende tale slog hun armene ud og sagde til de fremmødte herningensere, at hun »ærlig talt synes, debatten i det vestjyske har antaget shakespeare'ske dimensioner«. »Holstebro ligger i midten af politikredsen. Byen er valgt ud fra både politifaglige og regionspolitiske årsager. Det skæve Danmark skal ikke blive endnu skævere, og det kan altså ikke være rigtigt, at det kun skal være de store byer, der skal have det hele«, bragede hun ud til de knap 300 tilhørere i det propfyldte konferencelokale på Hotel Fjordgården i Ringkøbing, hvor tilhørerne så ellers kunne forsøge at sluge ordene sammen med kaffe og chokoladekage med glasur. Borgmester: Minister usaglig Venstreborgmesteren fra Herning, Lars Krarup, beskyldte ministeren for ikke at holde sig til saglige og faglige argumenter og remsede så en hel masse tal op. »For at blive i dit sprog synes jeg, vi to skal være Romeo og Julie et øjeblik. Jeg tror, at det er den bedste måde at fange din opmærksomhed på - det synes jeg nemlig har været svært. Hvis der kommer saglige argumenter frem, er du så parat til at ændre din beslutning?«, spurgte den populære Herning-borgmester, der - målt på klapsalvernes lydstyrke - havde salen på sin side. Espersen: Stram dig an Ministeren klappede to lussinger tilbage: »Der er 50 procent flere drab i Holstebro end i Herning og 39 procent flere fængslinger. Holstebro er også topscorer i tyveri. Begge byer er fremragende byer, men jeg vil sige til dig, Lars, at jo mere man holder sig til saglige argumenter, jo nemmere er det at få mig til at lytte«. Hun holdt vejret et øjeblik og sagde så. »Og hvis du skal forsøge at være Romeo - så skal du vist stramme dig lidt an. Din tale manglede romantisk tilgang, Lars«. Den forsmåede bykonge fra Herning hvæsede ud mellem tænderne, så kun de nærmeste kunne høre det: »Det er jo fuldstændig russisk, det hun siger«. Todages-turné Ringkøbing var Lene Espersens tredje møde på en hurtig todages turné, som også førte ministeren til Faaborg, Aabenraa, Skanderborg og Hjørring. Det var justitsministerens møde med folket - eller i hvert fald de lokale politikere og de, som arbejder i politiet og retsvæsenet. Hvert enkelt borgermøde var sin egen forførelsesdans, hvor hun forsøgte at charme reformen ind uden at støde for mange. Arbejdspladser på spil Det lykkedes ikke alle steder. For nok er de fleste enige i, at det er en god ide at reducere antallet af politikredse fra 52 til 12 og barbere antallet af retskredse - og dermed byretter - fra 82 til 22. Det må bare ikke betyde, at netop domhuset i deres by fremover skal bruges til andet end retslokaler. Og det går heller ikke, at nabobyen løber med æren af at få hovedstationen i den nye politikreds. For det betyder tab af vigtige arbejdspladser, ligesom provinsadvokaterne er bange for at miste kunder til de byer, hvor byretterne kommer til at ligge. Klynkeren i Aabenraa På tirsdagens to møder i Faaborg og Aabenraa sagde ministeren, at »sognerådspolitik« prellede af på hende. Flere gange beskyldte hun spørgerne for at pibe, når de fortalte, hvad de mente, det ville betyde at lukke byretten i netop deres by. Især i Aabenraa blev borgmesteren kaldt for en klynker, efter at han havde kaldt det for »økonomisk vanvid«, at Aabenraa mister sit domhus. Espersen modererede sig Men måske mildnede den landlige luft efterhånden ministeren. For både ordet 'klynkeri' og 'sognerådspolitik' var pist væk fra hendes ordforråd, da hun onsdag fortsatte sin møder i Ringkøbing, Skanderborg og Hjørring. Måske havde nogen givet hende et godt råd efter tirsdagens to barske borgermøder, hvor hun blev kaldt for arrogant og beskyldt for at tale ned til folk. Eller måske havde hun bare selv indset, at lokale interesser alt andet lige er det, der optager folk ude i landet. I hvert fald blødte hun lidt op og gjorde mere ud af at understrege, at hun godt kan forstå, at mange byer føler sig snydt. Men fastholdt, at hun har været nødt til at sørge for, »at alle borgerne i landet får den bedste betjening«, og at hun er sikker på, at »borgerne ikke har noget imod at køre lidt længere, hvis de til gengæld får en bedre betjening«. Havde tid til pressen Uanset hvor stram tidsplanen var, gav ministeren sig hvert sted tid til at tale med den lokale presse, som var mødt talstærkt frem. Pointerne blev leveret i slagkraftige sætninger: