Tre ud af ti får lejligheden som vennetjeneste

Tre ud af ti af dem, der bor i lejebolig, har fået hjælp af venner, familie, arbejdspladsen eller andre til at skaffe sig lejligheden. Det viser en undersøgelse foretaget af analysefirmaet Webpol for Politiken. »Det er ikke noget kønt syn. At få en lejlighed i dag er et lottospil, der handler om at kende nogen, som kender nogen. Vi vidste godt, at kontakter betyder meget, men det er første gang, jeg er stødt på egentlig dokumentation for, hvor meget det er«, siger Bo Arvedsen, jurist i lejerorganisationen Bosam. Artighed betaler sig ikke Vil man have en lejlighed, er det oplagt at stille sig op i køen hos boligselskaber. Men kun to ud af fem har fået den lejlighed, de bor i, ved artigt at vente på en venteliste, til det blev deres tur. For alle kneb gælder på boligmarkedet: At gå gennem kollegaens søsters arbejdsgiver er blandt de trick, deltagerne i undersøgelsen selv nævner. Springer foran Syv ud af 100 siger direkte i undersøgelsen, at de har sprunget foran de andre på ventelisten og har fået en lejlighed, selv om det ikke var deres tur - en handlemåde, der er særlig udbredt i hovedstaden. »Det bliver til ' von hørensagen'. Du skal kende nogen, som kender nogen, og det gør det svært for folk, der ikke har et stort netværk«, siger Klaus Hansen, landsformand i Lejernes Landsorganisation. Ikke ulovligt Der er ikke nødvendigvis noget juridisk forkert i at springe over 10 års venteliste: Det er kun i alment boligbyggeri, at ventelisten skal følges. I privat udlejningsbyggeri er det op til ejeren at beslutte, hvem der kan flytte ind i lejlighederne - medmindre man har lovet andet over for eksempelvis medlemmerne som i Lærerstandens Brandforsikring. Lejeboliger hører under socialminister Eva Kjer Hansen (V). Hun ser intet problem i, hvordan lejemarkedet fungerer: »Det er de privates grundlovssikrede ret, at de kan disponere over deres ejendom«, siger hun.