Det står skidt til med rengøringen på de danske sygehuse. Dagbladet B.T. har sammen med Steins Laboratorium undersøgt flere hospitaler for bakterier på madvogne, baderum, dørhåndtag, toiletter og operationsrum. Og på seks ud af syv sygehuse sprængte prøverne rammerne for, hvad laboratoriet overhovedet kunne måle. Patienter dør af infektioner Professor i klinisk bakteriologi på Rigshospitalet, Niels Høiby, kalder det for noget »forbandet svineri« og »direkte farligt«, at der er så beskidt på landets sygehuse. »Der er skåret rigtig meget på rengøringen siden 1970'erne, og det kan altså ses«, siger professor Niels Høiby. Hvert år er 100.000 patienter, der vender hjem fra hospitalerne med en infektion. Det skønnes, at mere end 300 danskere hvert år dør af følgerne af infektioner, som de har pådraget sig på sygehus. Hygiejnestandard efterlyses Der findes ingen overordnede grænser for bakterier på hospitalerne. Den dårlige hygiejne på sygehusene får nu Socialdemokraterne op af stolen. Partiets sundhedspolitiske ordfører, Lone Møller, vil til januar genfremsætte et forslag om ensartede hygiejnestandarder på hospitalerne. Et beslutningsforslag, som tidligere blev nedstemt af regeringen og Dansk Folkeparti. »Jeg er rasende. Jeg har forsøgt at råbe op i årevis«, siger Lone Møller til Ritzau efter B.T.'s undersøgelse.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø