Sognepræst: »Julefred er ikke at putte vat i ørene«

Sognepræst Peter Friis-Nielsen er ikke bare oprørt over tonen i den danske udlændingedebat. Han er dybt foruroliget over de seneste års stramninger, som han mener er i direkte strid med det kristne budskab. »Vi oplever nu handlinger, der ikke alene er almenmenneskeligt uacceptable, men som simpelthen er uforenelige med kristendommens forkyndelse«, siger han. Vil prædike om flygtninge Derfor har han valgt at tilmelde sig præsteinitiativet og vil sætte fokus på udlændingepolitikken og flygtninges situation, når han juledag skal prædike i Risbjerg Kirke i Hvidovre. Udgangspunktet for hans prædiken bliver et gudsbillede, hvor »man tager vare på den, der ikke kan tage vare på sig selv«. »Et gudsbillede, som tager den svage parts parti. Som har et særligt blik for den fattige, den udstødte og den undertrykte«, siger han. Kirken skal forholde sig til virkelighedenUdlændingepolitik er nok det mest diskuterede politiske emne til hverdag. Hvorfor skal vi ikke have lov til at gå i kirke i julen og så slippe for at høre om det der?

»Jeg håber en dag, at folk kan gå i kirke og slippe for at høre om den uro og nød, der er i verden. Men det kan de desværre først den dag, der ikke er noget at berette«. Hvorfor kan julen ikke være en lille helle, hvor vi kan slippe for alt det?

»Fordi det er en del af virkeligheden i julen og af den virkelighed, vi skal forholde os til resten af året«. »Julen handler selvfølgelig også om at holde en hyggelig jul med sin familie. Så det er ikke et projekt om at fjerne juleglæden fra folk, men det handler om en besindelse, om at andre menneskers ve og vel er med, også når vi samles omkring julebordet eller sidder i kirken«. Jesus var flygtning »Jesu fødsel, som hele julen handler om, er også en rød tråd i det kristne budskab. Derfor vil det være en forløjet sag ikke at forholde sig til verdens nød og lidelse, også i en juleprædiken. Man skal ikke læse ret langt efter juleevangeliet, før der står, at Jesus, Josef og Maria måtte flygte for livet til Egypten. Jesus er faktisk verdens første registrerede flygtning«. »Julefred er ikke at putte vat i ørene 24. december. Julefred handler om, hvordan man har tilbragt resten af året«. Både valg og andre målinger har vist, at et flertal støtter stramningerne. Hvorfor skal de kritiseres i julen. Det er vel også deres folkekirke?

»Der er aldrig garanti for, at der ikke er nogen, der føler sig talt til personligt med en prædiken. En prædiken, der ikke provokerer nogen, er en tandløs prædiken«. »Kristendom er politisk«I er blevet kritiseret for at have misforstået jeres opgave, fordi I politiserer i stedet for at forkynde?

»Kristendom, som bare er en indre boble, er ikke meget kristendom. Det er en rød tråd i hele det kristne gudsbillede at være til stede i verden og møde Gud i dagligdagen«. »Kristendom er naturligvis politisk. Med politik forstået som handlen og ageren i samfundet. Kristendommen er ikke partipolitisk eller tilknyttet en bestemt ideologi. Men politisk - forstået som aktivt deltagende - er kristendommen i høj grad«. Men i præsteinitiativets skriftlige oplæg er der jo en direkte kritik af Dansk Folkeparti. Er det ikke partipolitisk?

»Nej, det ville det være, hvis kritikken havde en partipolitisk afsender. Men det er klart, at det er kritik af et bestemt politisk parti. Fordi det langt hen ad vejen er Dansk Folkepartis menneskesyn, som dikterer, hvordan vi behandler flygtninge og indvandrere i Danmark«. Det er jo meget nemt for nogle præster at tale om næstekærlighed. Men er man ikke nødt til politisk at sætte nogle grænser for næstekærlighed. Vi kan vel ikke tage imod alle i nød?

»Rent teologisk er der ingen grænse for næstekærlighed. Samfundsmæssigt er der formodentlig nogle grænser. Jeg ved ikke, hvor de går, men jeg ved, at for mig ligger de milelangt fra, hvor vi står i dag«. Negativ stemning piskes opEr det ikke lidt overdrevet, når I sammenligner med 30'erne og den nazistiske jødeforfølgelse?

»Kun tiden kan vise, om det er en overdrivelse. Det er klart, at hvis man begynder at lave en ideologisk sammenligning mellem nazismens ideologi og Dansk Folkeparti, så er det langt ude. Eller hvis man sammenligner regeringens politik med holocaust. Det holder ikke«. »Men jeg synes, at det holder, når det gælder hele den mentale proces, der var i Tyskland før krigen. Hvor det lykkedes propaganda-apparatet at oppiske en generel negativ stemning over for især den jødiske befolkning, og den brede, om ikke accept, så i hvert fald venden det blinde øje til den diskriminering, som foregik. Længe før Hitler gik i krig. Den stemning synes jeg faktisk, at vi har i Danmark«.