Er det rimeligt, at samfundet kan stemple en person som skyldig i en forbrydelse og samtidig forhindre, at han eller hun kan modbevise det? Det mener fremtrædende danske jurister ikke. Men det er faktisk muligt og skete i spionsagen mod forfatteren Arne Herløv Petersen, som Politiken beskrev i sidste weekend. Selv om jurister dengang pegede på problemet, førte det aldrig til en lovændring. Kan ikke appelleres Spionsagen endte med tiltalefrafald i 1982 - et administrativt skridt, hvor anklagemyndigheden regner en person for at være skyldig, men afstår fra at føre en straffesag. Tiltalefrafald bruges især over for helt unge lovbrydere, der har begået mere bagatelagtige forbrydelser - og som har tilstået dem. Men selv om man erklærer sig uskyldig, kan et tiltalefrafald ikke appelleres i Danmark. »Problemet med tiltalefrafald er, at selv om du selv synes, du er uskyldig, er sagen slut. Du har ikke fået nogen chance for at bevise eller sandsynliggøre det ved en domstol. Og det hænger ved dig, at du faktisk gjorde det - specielt hvis sagen er offentligt kendt«, siger professor, dr.jur. Peter Blume fra Københavns Universitet. I Arne Herløv Petersens tilfælde sendte den daværende justitsminister Ole Espersen en erklæring ud, der beskrev, hvordan forfatteren skulle have overtrådt den såkaldt milde spionparagraf ved at have kontakter til sovjetiske diplomater, der i virkeligheden var KGB-folk. Hul i lovgivningen Juraprofessor Eva Smith fra Københavns Universitet mener, der er tale om et hul i lovgivningen, som bør lappes. I Norge og Sverige kan tiltalefrafald appelleres. »Man burde lave et system som i Sverige, hvor man har mulighed for at indbringe et tiltalefrafald for domstolene og sige: Jeg vil ikke acceptere, at I siger, jeg er skyldig. Så skal det offentlige bevise, at man er skyldig. Det ville være let at lave ændringen, og de færreste ville bruge muligheden, fordi næsten alle, der får tiltalefrafald, har erkendt deres skyld og er mere end glade for at slippe for straf«, siger hun. Justitsministeriet oplyser, at der ikke er nogen planer om at give mulighed for at appellere et tiltalefrafald. Men flere partier i Folketinget vil nu tage det op med den konservative justitsminister Lene Espersen. »Hvis man har muligheden for at ændre det, så vi kommer på linje med nordiske lande, så er det oplagt at gøre noget ved det«, mener retsordfører Anne Baastrup fra SF. Både de radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti går også til ministeren. »Der skal være rene linjer. Hvis beviserne ikke rækker, skal man frifindes, ellers skal man dømmes. Jeg har altid ment, at Ole Espersens konklusion dengang var vattet, og vi må gøre noget for, at en lignende situation ikke gentager sig«, siger Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Ministeren beslutter I dag er det stadig justitsministeren personligt, der rejser tiltale eller giver tiltalefrafald i spionsager - også efter de nye terrorparagraffer tager ministeren beslutningen. I sidste uge besluttede justitsminister Lene Espersen for første gang at rejse tiltale mod to medlemmer af Al-Aqsa-foreningen i Danmark for at have sendt penge til den palæstinensiske Hamasbevægelse.