Det var tæt på, at kvinderne i dansk kommunalpolitik kunne bevare den samme andel af borgmesterposter på kvindelige hænder som før valget. Kommunalreformen skar antallet af kommuner ned til 98, og det var på forhånd spået, at det ville gøre det ekstremt vanskeligt for kvinderne at markere sig. Når flere mandlige borgmestre skulle kæmpe mod hinanden om pladsen for bordenden i de kommende storkommuner, ville det blive svært for kvinderne at gøre sig gældende. KUn 30 procent af kandidaterne I forvejen udgjorde kvinderne kun 30 procent af landets 11.405 kandidater ved valget. En optælling viser, at seks af landets kommuner havde fået en kvinde som borgmester. Det så længe ud til, at forhandlingerne i Silkeborg ville ende med, at enten Venstres Ella Porskær eller Socialdemokraternes Hanne Bæk Olsen ville blive borgmester. Men i stedet gik den stilling til den konservative Jens Erik Jørgensen. Veteraner Dermed blev kun seks procent af borgmesterposterne besat af kvinder. Ved det seneste kommunalvalg, hvor der var 275 kommuner, var det tilsvarende tal 21 - hvilket svarer til godt syv procent. Blandt de kvindelige borgmestre er veteraner som Ritt Bjerregaard i København og Britta Christensen i Hvidovre. Nær en mere Det var dog tæt på, at endnu en kommune havde konstitueret sig med en kvinde i borgmesterstolen. I Fredensborg valgte Karin Falkencrone at forlade Venstre og stod til at blive borgmester med støtte fra Socialdemokratiet, De Radikale, SF og en lokalliste. Forhandlingerne endte dog med, at posten gik til Venstres spidskandidat, Olav Aaen.
Kun få kvinder får borgmesterkæder
Lyt til artiklen
