Tysk mindretal kan blive tungen på vægtskålen i Sønderjylland

Deutsche Schule eller Deutsche Kindergarden står der med store bogstaver på flere bygninger i Sønderjylland og erindrer om hjemmetyskernes tilstedeværelse. Selv om det tyske mindretal kun udgør ca. 6 procent af sønderjyderne eller ca. 15.000, kan de få betydelig indflydelse på politikken i de nye storkommuner i regionen. Tungen på vægtskålen Kommende repræsentanter for hjemmetyskernes parti, Slesvigs Parti, kan gå hen at blive tungen på vægtskålen, når der skal vælges borgmestre i de to nye storkommuner Tønder og Aabenraa. Dertil kommer, at det er lykkedes for mindretallet at skaffe sig lovfæstede særregler. Det er det tyske sekretariat på Christiansborg og Bund Deutscher Nordschleswiger, BDN, mindretallets paraplyorganisation med generalsekretariat i Aabenraa, der har forhandlet særreglerne igennem med regeringen og Folketingets partier. Observatørposter Mindretallet kan således få observatørposter i de nye storkommuner - for eksempel Sønderborg - hvor Slesvigs Parti formentlig ikke opnår valg. Det sker, hvis partiet uden at have fået et mandat har opnået mindst 25 procent af det antal stemmer, som svarer til den mindste kvotient, der ved valget har givet mandat. En sådan observatørpost, som ikke medfører stemmeret, kan umiddelbart synes ubetydelig, men ikke for mindretallet. »Det vil sikre os tilstedeværelse og indflydelse, fordi observatøren har ret til at medvirke og give sine synspunkter til kende i kommunalbestyrelsen og i udvalgene - og få dem protokolleret«, siger formanden for BDN, Hans Heinrich Hansen. Garanti for egne skoler og børnehaver I kommuner, hvor det ikke lykkes Slesvigs Parti at opnå mindst 25 procent af stemmerne af det billigste mandat og dermed adgang til en observatørpost, skal der dannes et fast udvalg med borgmesteren som formand, som udelukkende skal tage sig af spørgsmål vedrørende det tyske mindretal. Uanset hvad det kommende kommunalvalg vil give mindretallet af direkte lokalpolitisk indflydelse, ligger det fast, at de også fremover vil have deres egne skoler og børnehaver som vigtige elementer til bevarelsen af deres identitet. Det er nemlig lykkedes hjemmetyskerne forud for kommunesammenlægningerne at få regeringens og Folketingets forsikring om, at de sønderjyske storkommuner også fremover er forpligtet til at opretholde de tyske institutioner. »Og dermed kan kommunerne ikke i anfald af rationaliseringsiver nedlægge eller fusionere dem med danske skoler og børnehaver«, siger Hans Heinrich Hansen. »Vi har på den måde sikret mindretallet såvel økonomisk som kulturelt«, siger han.