Unik natur går tabt grund af nedskæringer

Det ligner mest af alt en slagmark. Et ujævnt og rodet terræn, der kunne trænge til en landskabsarkitekts kærlige hånd. Skovengen Bimosen i Sønderskov ved Sorø er imidlertid hjemsted for en lang række truede plante- og insektarter, blandt andet sjældne sommerfugle. Men nu er der fare for, at området inden for ganske få år gror til med ukrudt og løvtræer, så den unikke natur forsvinder. Forpligtet til at beskytte For regeringen har beskåret puljen til miljøvenligt jordbrug (MVJ), der de sidste fem år har gjort det muligt at holde Bimosen ved lige. Puljen bliver nu udelukkende brugt på de såkaldte Natura 2000-områder, som er et økologisk netværk af følsomme og beskyttede naturområder over hele Europa, og som Danmark er forpligtet til at beskytte på grund af EU-regler. Ikke mange penge at gøre godt med Fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V), der er ansvarlig for MVJ-kronerne, erkender, at der ikke er mange penge at gøre godt med. »Jeg forvalter bare de penge, jeg har fået. Og det er knappe midler. Jeg har et udvalg bag mig, der fortæller mig, hvad jeg bør bruge pengene til. Og de har sagt, at pengene bør gå til Natura 2000-områder«, siger Hans Chr. Schmidt. Farligt for dyrene Vedligeholdelsen af et følsomt naturområde som Bimosen går ud på, at arealet, der er på størrelse med 25 fodboldbaner, bliver afgræsset af køer, ejet af en lokal landmand, så engen ikke gror til. Men for landmanden er det ikke ufarligt at lade køerne afgræsse Bimosen. Giftige planter på engen kan tage livet af dyrene, så landmanden skal lokkes med en økonomisk kompensation for risikoen. Og lokkemidlet har hidtil været de 700 kroner per hektar, landmanden fik i årlig MVJ-støtte. »Landmænd skal være naturforvaltere på vores alles vegne, og hvis vi skal have landmanden til at hive sit kvæg ud, så vi kan få afgræsset de her vigtige områder, skal vi hjælpe ham på vej med nogle penge«, siger afdelingsleder ved Dansk Naturfredningsforening, Thomas Færgeman. Sjovere at lave natur Hele Sønderskov er ejet af den private fond Stiftelsen Sorø Akademi, der blandt andet sælger skovens nåletræer. Og fonden vil gerne samarbejde om at bevare Bimosens rige natur. »Det er sjovere at lave natur end at lave juletræer«, siger Jens Kristian Poulsen, afdelingsleder i fonden. Men det koster at lave natur. Stiftelsen Sorø Akademi tager sig betalt af landmandens MVJ-penge for at frede en del af deres grund og for eksempel ikke bruge det til at dyrke nåletræer. Pulje skæres ned »Samfundet efterspørger naturværdier, og vi vil gerne levere varen. Men det er jo ikke gratis at frembringe. Vi kan jo ikke leve af at synes, det er smukt«, siger han. Begrænset pulje Ifølge fødevareministeren er MVJ-puljen meget begrænset. Det er vel, fordi regeringen har beskåret midlerne med 16 millioner kroner? »Ja, men samlet set er der ikke skåret ned, for vi har jo tilført 350 millioner kroner til landdistriktsprogrammet«, siger Hans Chr. Schmidt, der desuden mener, at MVJ-puljen er gået hen og blevet en god fidus for landmændene. »Generelt ser MVJ-støtten lidt for attraktiv ud. Jeg vil give den et serviceeftersyn og se på, om man skulle sætte den lidt ned, så det kan komme flere landmænd til gode«, siger fødevareministeren.