Indsats mod giftig luft drosles ned

At redde menneskeliv er vigtigere for EU-kommissionen end at passe på miljøet. Det kan læses ud af en ny ambitiøs plan for at reducere den europæiske luftforurening. Industrien mente, at det oprindelige udkast til planen ville hugge afgørende ind i den europæiske vækst. Kommissionen har derfor besluttet at sænke målene for, hvor meget landene skal gøre for at beskytte miljøet mod luftforureningen, mens beskyttelsen af folkesundheden næsten står uændret. Et stort skridt? Udvandingen betyder, at planen kommer til at koste industrien og det offentlige 53 milliarder kroner om året mod de oprindelige 90 milliarder kroner. Trods de vagere målsætninger, mener den græske miljøkommissær Stavros Dimas dog fortsat, at der er tale om et stort skridt. »Det er et kompromis. Men Europa vil stadig få en af de mest avancerede politikker til at sikre bedre og renere luft for de europæiske borgere«, siger Dimas. Luftforureningen fra industrien, kraftværker, landbruget, udstødning fra køretøjer og røg fra brændeovne hører til et af de allerstørste miljøproblemer i Europa. Dødsfald reduceres Over 300.000 europæere dør før tiden som følge af luftforurening hvert år, men kommissionens plan skulle angiveligt kunne reducere det tal med 60.000 personer i 2020. Luftforureningen går også hårdt ud over miljøet, og derfor er formanden for Det Økologiske Råd, Christian Ege, stærkt utilfreds med udvandingen. »Der er bestemt behov for at beskytte både mennesker og miljø. Hvis kommissæren tror, at det er mindre alvorligt at forringe miljøet, så tager han fejl«, siger han. Meget at spare De selv samme beregninger, som viser, at den nye plan vil koste de europæiske virksomheder 53 milliarder kroner om året, viser også, at medlemslandene omvendt vil tjene seks gange så meget i eksempelvis sparede sundhedsudgifter - nemlig knap 315 milliarder kroner. Men man kan ikke bare sådan stille de to tal op mod hinanden, mener Dansk Industris miljøchef, Lars Aagaard. »For de mennesker, der mister deres arbejde nu og her, er det ikke megen hjælp, at staten sparer nogle penge på lang sigt andre steder. Det her er et spørgsmål om, hvor meget den europæiske økonomi kan magte på en gang. EU har så mange ambitiøse forslag, der vil koste industrien dyrt på kort sigt, at det gør os bekymrede«, siger Lars Aagaard.