Fotofælder står forkert

Politiets fotovogne har i årevis blitzet bilister på veje, hvor der ikke sker særligt mange ulykker. Dermed har kontrollen haft ringe effekt på trafiksikkerheden. Det mener eksperter i automatisk trafikkontrol, der kritiserer, at politiet bruger under halvdelen af måletimerne på strækninger, der er særligt farlige. Gavner ikke trafiksikkerheden »Jeg kan godt forstå, at mange bilister kalder fotokontrollen for en pengemaskine«, siger Kurt Petersen, forskningschef i Danmarks Transportforskning. »Det gavner ikke trafiksikkerheden, når man går efter andre strækninger end de uheldsbelastede. Vi ville få en trafiksikkerhedsmæssig gevinst, hvis politiet med de nuværende ressourcer udelukkende fokuserede på de uheldsbelastede veje. Det ved vi fra Norge, Sverige, New Zealand og flere andre lande. Desuden bør kontrollen være synlig, for det virker præventivt«, siger direktøren, der sammen med Vejdirektoratet allerede i 2004 gjorde ministeriet opmærksom på problemet. Vejdirektoratets ekspert på området, Lárus Ágústsson, bakker op om kritikken: »Jo mere målrettet vi sætter kontrollen ind på uheldsbelastede strækninger, jo større vil den trafiksikkerhedsmæssige effekt blive. Jeg kan se på tallene fra politiet, at man ikke satser nok på de sorte pletter, hvor der sker mange ulykker«. Ny strategi fra ministeriet Justitsministeriet bestemmer, hvordan de lokale politikredse skal udvælge veje til fotokontrol. Nu ændrer ministeriet strategi, så politiet fremover skal bruge mere tid på at kontrollere fart på de særligt farlige strækninger: »Man kan sige, at vi har taget kritikken til os. Når politiet er på automatisk trafikkontrol, skal det i højere grad være der, hvor der sker mange ulykker«, siger kontorchef Michael Højer Larsen. Den ændrede kurs skal også gælde for laser-, radar- og patruljekontrol. Politiet brugte i årets første kvartal 43 procent af tiden i fotovogne på særligt ulykkesbelastede strækninger. Resten af tiden står de 26 fotovogne først og fremmest på skoleveje og på strækninger, hvor borgere har fortalt politiet, at bilister kører for hurtigt. Ifølge Danmarks Transportforskning og Rådet for Større Færdselssikkerhed har amter og kommuner allerede sikret skolevejene med vejbump, rundkørsler og stisystemer. Derfor sker der ikke mange ulykker på disse veje længere. Desuden er der stor forskel på, hvad borgerne opfatter som en farlig vej, og hvad der er en farlig vej, siger Kurt Petersen. Mere kontrol på landevejene Han ønsker i stedet mere kontrol på landevejene, hvor hver anden dødsulykke sker. Bilisternes organisation FDM har anklaget politiet for at placere kontrollen, hvor de kan fange flest bilister, fremfor på det mest farlige veje. I årets første halvdel satte antallet fotobøder ny rekord. Bilisterne betalte samlet 140 millioner kroner, efter at være fotograferet af en af politiets fartkontroller. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen (K).