Det franske nej var kun få minutter gammelt, da SF lagde sig ud med de øvrige partier på jafløjen. Mens regeringen, Socialdemokraterne og de radikale insisterer på, at den danske afstemning 27. september ligger fast, holder SF's formand, Villy Søvndal, døren åben for at aflyse. »Vi ved ikke, om vi kommer til at stemme. Selvfølgelig er det en anden situation, når netop Frankrig siger nej. At sige andet er at bestige en meget høj hest«, siger Villy Søvndal. Han mener, det må afhænge af Frankrigs reaktion på nejet, om Danmark skal fastholde sin afstemning til september. Statsminister er uennig Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er helt uenig: »Processen skal fortsætte. Det klare udgangspunkt er, at hvert land og hver befolkning skal have lov til at udtale sig. Så må vi se på situationen, når alle 25 EU-medlemmer har udtalt sig«. Han understregede, at alle 25 skal skrive under. »Ellers træder traktaten ikke i kraft. Så enkelt er det«. Den radikale leder Marianne Jelved (R) er på samme linje: »Det kan ikke være rigtigt, at bare fordi ét land kommer før nogle andre, så skal de andre lande fratages muligheden for at tage stilling. Det er vigtigt at finde ud af, hvad de danske vælgere mener om forfatningen«. Ikke gidsel Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, siger, at hun »går ud fra, at vi fortsætter«: »Frankrig skal ikke tage Europa som gidsel«. Hun mener, der er mange forklaringer på det franske nej: »Det er lige fra det yderste højre til det yderste venstre. Folk, der vil have mere protektionisme, og dem, der er nervøse for globaliseringen. Vi kan lære af det, at diskussionen om Europa ikke kan vindes, hvis man kun tager den, når der er folkeafstemninger«. Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, mener, at »forfatningen er faldet«. »Det vil være et narrespil, hvis vi stadig skal stemme. Det giver ingen mening«, siger hun. Ny traktattekst Pia Kjærsgaard kalder det paradoksalt, at statsministeren ikke var parat til at bruge 16 millioner kroner på at husstandsomdele forfatningen i Danmark, »men han vil åbenbart godt bruge 81 millioner kroner på at gennemføre en folkeafstemning, som ikke giver nogen mening«. JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde mener, at det franske resultat viser, at der er brug for en helt ny tekst. »Jaflertallet var stort for nogle måneder siden. Ved nærmere bekendtskab er den ikke en sællert. Den splitter frem for at samle. Nu er der brug for, at ja- og nejsiden i Europa sætter sig sammen og finder en tekst, som alle kan lære udenad«. Mens japolitikerne generelt beklagede det franske nej, havde Villy Søvndal mere blandede følelser. »Det rummer selvfølgelig en risiko for mere nationalisme, men der er også muligheder i det nej. Hvis løsningen bliver et mere forpligtende samarbejde om beskæftigelse og sociale forhold, så er det jo godt«, siger han. Er du skuffet? »Nja. Jeg havde gerne set et ja, men jeg vil ikke stå og flæbe«, siger SF-formanden. »Nu falder forfatningen, hvis Frankrig og resten af EU følger de demokratiske spilleregler«, siger Ditte Staun, der er talsperson for Folkebevægelsen mod EU. Folkebevægelsen mener, at den planlagte danske folkeafstemning bør aflyses, og at statsminister Anders Fogh Rasmussen nu bør gå i offensiven i EU: »Fogh skal ikke vente på den franske reaktion, men anbefale Frankrig og alle andre at følge de demokratiske spilleregler. Der er stemt nej«.