Teologer: Præsteret duer ikke

Den foreløbige afslutning på sagen om pastor Grosbøll har efterladt en del af befolkningen og måske især mange præster med en fad smag i munden. Var det hele stor ståhej for ingenting? Og hvorfor bør det ikke afgøres ved en gejstlig ret, om en præst kan sige, at han ikke tror på en skabende og opretholdende Gud? Andre er lettede, for en præsteret er efter deres mening et juridisk misfoster, der ydermere blander stat og kirke mere, end den allerede underlige konstruktion kan bære. Også kirkeminister Bertel Haarder (V) har vurderet, at en sag ved præsteretten er for belastende for folkekirken. Lærenævn kan afklare teologiske spørgsmål Men der er stadig et stort behov for at få teologiske spørgsmål afklaret. Derfor bør vi have et lærenævn til at afgøre, hvornår en præst træder uden for folkekirkens bekendelsesgrundlag, mener professor i dogmatik på Københavns Universitet, Niels Henrik Gregersen. For ham er det især vigtigt, at de såkaldte læresager behandles inden for kirken og ikke i en retssal, som det er tilfældet med en præsteret. »Som det er nu, har vi enten en enkelt biskop, der fører tilsyn med stiftets præster, eller en verdslig domstol. Det er uholdbart. Vi bør have en institution, der ligger inden for folkekirkens rammer, men over det enkelte stift, så det ikke bliver en enkelt biskop, der afgør disse sager«, siger han. Kompetence skal opprioriteres Det er heller ikke betryggende, at der trækkes lod mellem et hav af teologisk sagkyndige, hver gang en ad hoc-præsteret skal sættes, mener Gregersen. »I en præsteret er der en stor vilkårlighed med, hvem der skal være teologiske dommere, fordi der trækkes lod mellem mange teologer fra en liste. Det betyder efter min mening, at man egentlig ikke tilkender den teologiske kompetence nogen særlig rolle«, siger han. Lukket konference Gregersen står ikke alene med sine tanker, for flertallet af landets biskopper, mange universitetsteologer og en række politikere er inde på samme ide, og mange af dem har netop drøftet emnet på en lukket konference i Løgumkloster. Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, er varm fortaler for et lærenævn. »Folkekirken bør kunne løse sine egne spørgsmål og stridigheder selv, og jeg mener, at et lærenævn kan bedømme en læresag på et mere nuanceret grundlag end en præsteret. Mange lærespørgsmål er slet ikke egnet til en domstolsafgørelse. De er bedre egnet til at blive belyst i et lærenavn, der er bredt sammensat«, siger Norman Svendsen. Norge har et lærenævn I Norge har man allerede et lærenævn, som består af alle de norske biskopper, tre teologisk sagkyndige udpeget af de teologiske fakulteter, to teologisk sagkyndige valgt af den norske kirkes parlament, Kirkemødet, samt fire lægfolk valgt af Kirkemødet. Det er dog for mange, mener Gregersen. Han forestiller sig, at et dansk lærenævn kunne bestå af fire biskopper, nogle teologisk sagkyndige samt, ikke mindst, et par lægfolk. Det sidste lægger han stor vægt på. Retsikkerheden i fare Men Præsteforeningens formand Helle Christiansen er skeptisk over for at fjerne læresager fra domstolssystemet, for så kan præstens retssikkerhed komme i fare, mener hun. »Præstens retssikkerhed er sikret inden for domstolssystemet, og da præsteretten kun har været i anvendelse én gang, synes jeg ikke, den har bevist sin uduelighed. Men man kunne sagtens udvide forarbejdet, så både det forvaltningsmæssige og teologiske er afklaret inden en læresag ved præsteretten«, siger hun. Ikke religionsanstalt Norman Svendsen erkender, at et lærenævn ikke giver helt den samme retssikkerhed for den enkelte præst som en præsteret, men den sag bør kunne løses ved at rejse en tjenestemandssag mod præsten, efter at lærenævnet har talt, mener han. »Læresager handler jo ikke om kun om den enkelte præst, men om kirkens selvforståelse, og jeg vil gerne have, at folkekirken er andet end en religionsanstalt. Kirken skal naturligvis have en bekendelse«.