Jurister skændes om terroranklage mod Greenpeace

Greenpeace er ikke tiltalt efter en terrorparagraf. Det siger lektor Jørn Vestergaard fra Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. »Paragraffen, der giver hjemmel til at tiltale Greenpeace, er blevet vedtaget samtidig med terrorpakken, men det var blot anledningen. Den er ikke specielt møntet på terrororganisationer«, siger Jørn Vestergaard. Dermed lægger han låg på et døgns debat, om Danmarks terrorlovgivning ved en fejl rammer miljøorganisationen. Terrorlovgivning rammer skævt Sagen har ellers startet et regulært ramaskrig. Den grønne, hval-reddende organisation Greenpeace var blevet tiltalt på linje med en terrororganisation, forlød det fra organisationens forsvarer. »Da terrorpakken blev indført, lavede man en regel om, at man kunne ramme selskaber, som laved noget ulovligt. Men det var helt klart, at man ønskede at ramme organisationer, der støttede terrorisme. Og nu forsøger man altså at bruge den på noget så fredeligt som Greenpeace«, sagde Greenpeaces advokat Steen Bech til TV-avisen i går. Organisationen tiltalt Baggrunden var en Greenpeace-aktion i oktober 2003, hvor aktivister trægte ind i landbrugets hovedkvarter Axelborg i København og hængte en banner op som protest med gensplejsede afgrøder. Normalt bliver Greenpeaces aktivister tiltalt og får en bøde for at have trængt ind på et ikke-offentligt sted, men denne gang blev også selve organisationen blevet tiltalt - med hjemmel i straffelovens paragraf 306. Politiet afviser terrorsag Men i dag modsagde Københavns Politis anklager, politiadvokat Jens Rasmussen Greenpeaces forsvarsadvokat. »Det er rigtigt, at den seneste ændring af loven om selskabers strafansvar blev indført samtidig med terrorpakken, men ellers er der ingen sammenhæng. Bestemmelsen gælder for alle«, sagde politiadvokat Jens Rasmussen til Ritzau. Og det er strafferetsekspert Jørn Vestergaard altså enig i. Loven strammet flere gange Jørn Vestergaard forklarer, at straffeloven flere gange er blevet strammet, så virksomheder og organisationer kan straffes for deres medarbejderes eller medlemmers gerninger. Dermed er det ikke længere kun, hvis en medarbejder laver for eksempel skattefusk eller overtræder miljølovgivning at selskabet eller organisationen kan straffes, efter 2001 blev det alle forbrydelser - også straffelovsforbrydelser. Det vil sige, at hvis en medarbejder eller en aktivist i sit job overtræder straffeloven, kan virksomheden eller organisationen i dag også straffes. »Hvis Greenpeaces aktivister har lavet, hvad man kalder en husfredskrænkelse og trængt ind på et ikke frit tilgængeligt sted, så kan ikke blot aktivisterne, men også organisationen straffes«, siger Jørn Vestergaard. Greenpeace skal være ansvarlig Han påpeger i øvrigt, at hvis Greenpeace skal dømmes for aktivisternes gerninger, forudsætter det, at organisationen kendte til aktionen. »Hvis der er tale om tilfældige mennesker, som laver ballade, så kan man ikke stille organisationen til regnskab«, siger han. Samme paragraf i lagkagesag Straffelovens paragraf 306, som det drejer sig om, er i øvrigt ifølge Ritzau i brug i en sag mod radiostationen The Voice. Her udlovede stationens studieværter 10.000 kroner til lyttere, som smed lagkager i hovedet på en bagerekspedient. En lytter fulgte opfordringen og kastede en kage. I den sag er selskabet, The Voice, også tiltalt med hjemmel i paragraf 306, for at have ansvaret for episoden.