'Fra ord til handling' var den overskrift, 49 lande samlet i Newfoundlands hovedby St. John's havde givet sig selv som arbejdstitel: Målet var et nå frem til en handlingsplan med konkrete mål for at mindske overfiskeriet af verdenshavene. Men da ordene skulle omsættes til noget forpligtende, gik det alligevel i fisk for de cirka 300 deltagere på den internationale konference. Den 'St. John's handlingsplan', arrangørerne havde sat næsen op efter, blev aldrig til noget. Både deltagere, værter og interesseorganisationer er ærgerlige over udfaldet. Resultatet blev kun et stykke papir med hovedpunkterne fra deltagernes diskussioner undervejs. »Vi er stadig ikke nået derhen, hvor regeringerne virkelig forpligter sig til at gøre noget«, siger Alistair Graham, projektleder i Verdensnaturfonden WWF. Prestigeprojekt Hvert land kontrollerer havet ud til 200 sømil, cirka 370 kilometer, fra kysten. Derefter er det internationalt farvand, og her gælder kun svage, fælles regler, og det er svært at gribe effektivt ind over for overfiskeri. Konferencen har været et stort prestigeprojekt for Canada, der hører til de varmeste fortalere for at styre fiskeriet på verdenshavene bedre. »Jeg er skuffet over, at vi ikke kunne præsentere en samlet handlingsplan. Men det var umuligt at få enderne til at hænge sammen«, siger Canadas vicefiskeriminister David Bevan på vegne af den canadiske regering. Ulandene ville have de industrialiserede lande til at sende penge med, hvis der skulle skrues op for kontrollen. EU's store fiskeriinteresser betyd også en kølig holdning. Og de nordiske lande ville ikke have folk udefra til at blande sig i måden, Nordatlanten bliver reguleret på. »Folk er virkelig sure over, hvordan de nordiske lande opfører sig. De vil ikke engang gå med til en undersøgelse af, hvilke mangler der er i organisationen, der regulerer fiskeriet i Nordatlanten«, siger Alistair Graham fra WWF. 'Gode diskussioner' Alligevel var konferencen ikke forgæves, vurderer flere parter. For selv om alle lande ikke kunne gå sammen om en fælles handlingsplan, blev der sat gang i diskussioner på tværs af landene, som kan vise sig frugtbare. »Der er faktisk sket et bemærkelsesværdigt fremskridt, man kan bare ikke aflæse det i nogen officielle udtalelser«, siger Alistair Graham. Han hæfter sig også ved, at ministrene først på ugen kom med nogle fælles hensigtserklæringer. Selv om de ikke var præcise, kan de nu bruges til i det videre arbejde. »Der er en stigende opmærksomhed på, hvor alvorligt problemet er. Og det vil uundgåeligt ende i handling«, siger canadiske dr. Art Maj, der har ledet konferencens gang. Kun rejseplaner, ingen handlingMen hvem skal følge op nu? »Alle skal følge op. Og jeg er sikker på, at Canada også vil fortsætte med at tage føringen«, siger Art Maj. I første omgang er opfølgning altså ikke lig nye stramme regler, men flere konferencer. I Australien, på Færøerne, i Indien og Gabon. Der er mange planer. Men det er rejseplaner. Ikke handlingsplaner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























