Scavenius-anklage op i Folketinget

Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, tager i dag anklagen mod den daværende minister Erik Scavenius' kæreste, Alice Scavenius, op i Folketinget under en debat med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Statsministeren afviste i august 2004 DF's forslag om at nedsætte en sandhedskommission efter sydafrikansk forbillede for at undersøge samarbejdspolitikkens dunkle sider. Men anklagen, om at Alice Scavenius havde enddog meget nære forbindelser til det hemmelig tyske politi Gestapos chef i Danmark, Karl Heinz Hoffmann, er så alvorlig, at Skaarup atter vil fremføre forslaget: »Spionsagen er med til at sætte samarbejdspolitikken i et nyt lys. Det øger behovet for, at man får vendt alle sten og får nedsat en sandhedskommission, der kan finde ud af, hvilke konsekvenser det havde, at man i så vidt omfang samarbejdede med den tyske besættelsesmagt«, siger Skaarup til Ritzau. Overraskede eksperter Sagen kommer som en overraskelse for flere eksperter. Ikke mindst historikeren og diplomaten Bo Lidegaard, der med bøgerne 'Overleveren' og 'Kampen om Danmark' er gået kraftigt til forsvar for Erik Scavenius og samarbejdspolitikken. »Denne sag er lidt pikant, men det er jo netop en henlagt sag. Det kan der være to forklaringer på. På den ene side kan dokumentet vise, hvor langt man gik for at ramme Erik Scavenius. Nemlig at man gik så vidt at bagvaske hans kæreste og senere hustru. Det er den Scavenius-venlige forklaring. Den modsatte er også mulig. At der var noget om spionage-snakken, men at man ikke havde beviser nok til en retssag mod hende. Det endegyldige svar kan man ikke få i dette dokument«, siger han. Forsvar for samarbejdet Frede Klitgård, formand for foreningen Aktive Modstandsfolk, ser oplysningerne om Alice Scavenius som et eksempel på, at besættelseshistorikere har været alt for ivrige efter at kritisere modstandsbevægelsen, samtidig med at de har overset samarbejdspolitikkens omkostninger. »Med få undtagelser har besættelseshistorikere altid haft umanerlig travlt med at forsvare samarbejdspolitikken og kritisere modstandsbevægelsen. Og har man først den tilgang til ens fag, så er det jo ligegyldigt, at landets statsministerfrue måske lå i med Gestapo. Jeg mener, at sagen mod hende burde have været efterforsket mere og eventuelt bragt for retten«, siger han. Spionage og drabsforsøg Detaljerne i spionanklagerne fremgår af et notat fra Rigsadvokaten, der 22. december 1945 opgav at sigte Alice Scavenius. Hun sad efter krigen varetægtsfængslet i to måneder, mistænkt for spionage og drabsforsøg. Anklagerne var blandt andet baseret på Scavenius' åbenlyse venskab med flere højtstående nazister - herunder Karl Heinz Hoffmann.