Der står fire ord på en gravsten på Voer Kirkegård i det nordjyske: Cor et Manus Concordant. Hjerte og hånd harmonerer. Stenen markerer stedet, hvor den tidligere udenrigs- og statsminister Erik Scavenius ligger begravet. Forhadt og forbitret døde han som 85-årig, dybt skuffet over, at danskerne ikke evnede at se, at han havde bragt landet frelst gennem to verdenskrige. I morgen er det 50 år siden. Erik Scavenius er en af danmarkshistoriens mest omstridte personer – eller »kontroversiel«, som man kalder ham på Københavns Rådhus. Derfor er han ikke kommet i betragtning til at få opkaldt en vej efter sig i statsministerkvarteret på Islands Brygge.
LÆS OGSÅ Amager får endnu et statsministerkvarter
Det er netop udvidet mod syd, sådan at fire gader – en boulevard og en plads – fra på lørdag er opkaldt efter andre statsministre fra samme periode. »Det skyldes samarbejdspolitikken med tyskerne. Det var Scavenius, som tyskerne kunne anerkende som dansk statsminister. Det mente vi diskvalificerede ham«, siger Morten Kabell, der sidder i Borgerrepræsentationen for Enhedslisten. Spillet gentager sig Erik Scavenius’ rolle i danmarkshistorien er stadig til diskussion. For mens de første generationer af besættelsestidsforskere ligeledes så Scavenius som den tyskvenlige skurk, er holdningen blandt de senere generationer oftest en ganske anden. Her anerkendes han for at have påtaget sig ansvaret for den politik, man mente var nødvendig. »Alle partierne i regeringen stod last og brast med samarbejdspolitikken. Men det var belejligt at tørre samarbejdspolitikken af på Scavenius. Det lykkedes igennem rygtekampagner, hvor politikerne lod det sive via deres valgkredse til den danske befolkning, at Scavenius var eneansvarlig«, siger historielektor Niels Wium Olesen fra Aarhus Universet og medforfatter til bogen ’Danmark besat’. »Nu gentager spillet sig. Men jeg mener, at det er småligt, at man ikke vil give Scavenius en vej. Vi gør os selv dummere ved at sky ham«.
