Færgen Kong Frederik IX skal behandles i overensstemmelse med internationale regler, understregede miljøminister Connie Hedegaard (K), da hun mødtes med den indiske vicemiljøminister Namo N. Meena i New York. Ifølge Miljøministeriet gjorde den danske minister det klart, at både Danmark og Indien har interesse i at finde en løsning, og at den såkaldte Basel-konvention skal følges. På den måde sikrer man, at skibet behandles som affald. Indien lover handling Mødet mellem de to ministre fandt sted i forbindelse med det 13. møde i FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling. Ifølge Miljøministeriet lovede den indiske minister, at han hurtigt vil følge op på sagen, skriver Ritzau. Passagerskib Kong Frederik IX sejlede fra Danmark den 16. marts efter at have ligget i Korsør Havn i to år. Officielt skulle den kasserede storebæltsfærge indsættes som passagerskib i Golfen, men i stedet sejlede skibet til Indien for at blive skrottet på en strand. Skrotning af færger i Indien sker under horrible arbejdsforhold for de ansatte. Samtidig er ophugningen ofte i strid med det internationale forbud mod eksport af miljøfarligt, da færgerne også indeholder også asbest og kviksølv. Motorfærgen Frederik IX stod færdig i 1954. Det var det første skib mellem Danmark og Vesttyskland og sejlede senere i mange år over Storebælt, indtil det i 1997 blev taget ud af drift.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























