Hvordan kan verdens stærkeste militæralliance også blive et politisk forum, hvor Vestens stormagter åbent kan konfrontere verdens problemer? Det spørgsmål - hverken mere eller mindre - skal den kun 42-årige dansker Jesper Vahr fra næste mandag hjælpe NATO's chef med at finde svar på. Højeste rang til dansker Selv taler han om at gå til opgaven »med ydmyghed«. Han understreger, at de kommende måneders arbejde som leder af en reformgruppe blot skal støbe kuglerne til generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer. Men ingen i forsvarsalliancens politiske hovedkvarter i Bruxelles er i tvivl om det signal, der ligger i, at Jesper Vahr skal referere direkte til Scheffer, og at han får en rang, der svarer til assisterende generalsekretær - den højeste, nogen dansker har haft. »Den store udfordring bliver at finde balancen. At lave en reformpakke, som virkelig gør en forskel - men som samtidig kan få alle landenes opbakning«, siger Vahr. Reformen er af stor betydning for NATO. Svær omstilling Alliancen har allerede længe arbejdet på at omstille sig fra det, der var en vestlig gentlemanklub som bolværk mod Sovjetunionen, til en moderne, fleksibel organisation, der kan udføre fredsaktioner over hele verden. I praksis har det vist sig at være meget vanskeligt, både på grund af manglende europæisk vilje til at levere tropper og materiel og på grund af den splittelse, som Irakkrigen udløste mellem USA og europæiske allierede som Frankrig og Tyskland. Da den amerikanske præsident, George W. Bush, i februar mødtes med alle de andre allierede landes ledere i Bruxelles, accepterede han et kontroversielt forslag fra den tyske forbundskansler om at styrke de politiske konsultationer i NATO. Jesper Vahr minder om, at NATO's omstilling allerede er i fuld gang. »Men for at kunne løfte nye opgaver skal selve organisationen også tunes, så den kan blive bedre til at tage beslutninger og føre dem ud i livet hurtigt og effektivt. Det er afgørende at kunne agere hurtigt«, siger han. »Min gruppes arbejde bliver derfor i høj grad at finde ud af, hvordan man kan reformere selve måden, NATO tager beslutninger på. Der skal laves en bedre, mere smidig beslutningsproces, hvor politiske beslutninger og militære ressourcer hænger bedre sammen«. Som eksempel nævner Jesper Vahr alliancens indsats i Afghanistan, hvor der gik meget lang tid mellem den politiske beslutning om at udvide operationen og det øjeblik, hvor NATO kunne gennemføre den. Militære og civile systemer i trit »Man træffer undertiden politiske beslutninger, uden at de ressourcemæssige konsekvenser er gennemtænkt på forhånd. Vores opgave bliver blandt andet at finde ud af, hvordan politikerne kan få et bedre beslutningsgrundlag«, siger han. Den sværeste og måske vigtigste udfordring kan ifølge Jesper Vahr blive at få alliancens militære og civile systemer til at arbejde meget tættere sammen. »I dag fungerer de to alt for afsondret fra hinanden. Der en civil, politisk stab på godt 1.000 medarbejdere og så en militær stab på cirka 450 mand. Selv om mange beslutninger jo er både politiske og militære, så kører de to hver deres eget løb«, siger han. »I NATO taler man ofte om to høje 'skorstene', der står uden forbindelse med hinanden. Det ville være en meget stor ting, hvis man kunne få de to forbundet, måske endda smelte dem sammen på nogle områder. Men det er kontroversielt«. Et mere effektivt embedsværk kunne samtidig rydde bordet for de mange detailspørgsmål, som NATO-rådet i dag beskæftiger sig med - og give ambassadørerne plads til at diskutere store, politiske emner. »Der er et tydeligt behov for at kunne diskutere for eksempel hele problemstillingen om Mellemøsten og ikke kun bestemte operationer. Vi skal have skabt rammerne for den slags politiske diskussioner. Nogle gange er NATO også den oplagte aktør, andre gange ikke. Men diskussionen skal være der - og uenighed skal ikke ses som tegn på krise«, siger Jesper Vahr. Det samme sagde generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer efter topmødet i februar - hvorefter præsident Bush kvitterede med ordene: »Jeg kan forstå, der kommer en plan«. Det gør der. Scheffer vil præsentere planen i december, og det bliver Jesper Vahrs opgave at sætte ham i stand til at ramme rigtigt.