Danskere ønsker særklasser i Malmø

Hvad er forskellen på det danske ord 'rolig' og det svenske ord 'rolig'? Og bør Christian II bære det svenske tilnavn 'Tyran' eller det skånsk-danske 'Den gode'? Det er nogle af de mange spørgsmål, der kan blive aktuelle, hvis en gruppe danske forældre i Malmø får deres drøm gjort til virkelighed. Historie og samfund på både dansk og svensk De ønsker, at Malmø kommune indretter dansk-svenske klasser for tosprogede elever. »De dansk-svenske børn, der bor i Malmø, er netop den slags Øresundsborgere, vores region har brug for«, siger initiativtageren, den danske sociolog Stine Thorsted. Hun har boet i Sverige i 13 år, er svensk gift og har en tosproget datter på to år. Og det var for datteren Siris skyld, at Stine Thorsted gik i gang med at prøve at skabe en tosproget uddannelse. Idéen er at skabe en eller flere klasser, hvor danske eller dansk-svenske børn kan få almindelig undervisning på både svensk og dansk. Man satser også på, at fag som historie og samfundskundskab skal dække både Sverige og Danmark. »Man kan for eksempel studere Anden Verdenskrig - hvad skete i Danmark, og hvad skete i Sverige. Man kan også finde det danske i det svenske og det svenske i det danske for at se, hvordan vi har påvirket hinanden«, siger Stine Thorsted. Tidligt i 2006 Den første skole, der bed på idéen om tosprogede klasser, var Geijerskolen i Limhamn, en bydel med mange danske indbyggere. Og hidtil har 35 forældre meldt ud, at de er interesseret i at sætte deres børn i en dansk-svensk klasse. For Geijerskolens rektor AnnaKarin Andersson er det dog vigtigt, at projektet udvikles stille og roligt. Derfor kan der tidligst blive tale om at starte en klasse i 2006. »Det handler om at finde finansiering fra eksterne aktører, men også om at lave en lokal kursusplan, der samtidigt følger den svenske læreplan. Men når man har skoleuddannelser med en musikprofil eller en idrætsprofil, kan jeg ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne have en tosproget klasse«, siger AnnaKarin Andersson. For Stine Thorsted, der allerede har været i kontakt med mange af Malmøs politikere, har reaktionen været positiv: »Man satser meget på tosprogethed i Malmø allerede, og dette passer vel sammen med kommunens visioner«. Tosproget styrke Der er dog forskel på at sende børn til modersmålsundervisning i dansk to timer om ugen, hvilket sker i dag, og at give dem en rigtig uddannelse, hvor de derefter kan vælge, om de vil gå på danske eller svenske gymnasier. Eleverne i disse klasser vil, ifølge Stine Thorsted, komme til at besidde værdifulde kompetencer bestående af tosprogethed og kulturel forståelse, som kan være til stor nytte i regionen. Men selv om hun har fået megen støtte, kan politikerne ikke gøre så meget andet end at udtrykke deres opbakning til projektet. Nu må Stine Thorsted og de andre i forældregruppen højere op. »Vi vil gå til Nordisk Ministerråd og høre, hvilke slags bevillinger man kan få. Samtidig har vi brug for mange flere interesserede forældre til at presse politikerne. Jo flere vi er, desto stærkere kan vi blive«, siger Stine Thorsted.