Der er ingen grund til at have forsøgsaber isoleret i bure på under en kvadratmeter. Alligevel sker det mange steder i Europa. Men nu kan en dansk succeshistorie om resocialisering af forsøgsaber være med til at danne grundlag for den fremtidige regulering på området i EU. EU-kommissionen har henvendt sig til Ebeltoft Zoo og dens fond Living United, og kommissionen lægger op til at indarbejde erfaringerne med aberne i de nye regler for opstaldning af primater i EU. Fællesrum Den zoologiske have skal blandt andet bidrage med sine oplevelser med et dynamisk staldsystem, hvor aberne kan lukkes ind til hinanden og til fællesrum på forskellige måder - en metode, man har til fælles med Europas eneste abeasyl, Stichting AAP i Holland. »Vi vil meget gerne være med til at skabe bevågenhed om opstaldning af aberne. Især fordi den mange steder køres efter 'sådan har vi altid gjort'-principper, som bare er dårlige vaner uden reelle argumenter bag«, siger Jesper Stagegaard, direktør i Ebeltoft Zoo. Stagegaard kender godt skeptikernes modargumenter om, at hensynsfuld opstaldning af aber er markant dyrere. Men han afviser: især når der skal bygges nyt eller tilbygges i staldsystemerne, koster det ikke nævneværdigt mere at tage hensyn til dyrevelfærd. Aber fik asyl Ebeltoft Zoo blev landskendt, da haven for et år siden tog imod de såkaldte Skt. Hans-aber: 12 kapucineraber, der i mange år havde lagt krop til en række forsøg med især antipsykotisk medicin. Det var dog ikke forsøgene, men isolationen i de små bure, der havde skadet dem mest. De kunne se og høre, men ikke røre hinanden, og det er vigtigt for aberne, der er meget sociale og ret så intelligente dyr. Jesper Stagegaard vurderede sammen med andre abeeksperter, at 12 af de 15 aber kunne reddes med terapi. Under stor mediebevågenhed - og den mest succesfulde indsamling hos Dyrenes Beskyttelse nogensinde med 1,2 millioner kroner - blev hovedparten af aberne overført til Ebeltoft Zoo. Og i november i fjor blev Jesper Stagegaard kåret til Årets Dyreven af Dyrenes Beskyttelse. To aflivet Den eneste sky på solstrålehistorien er, at der nu er opstået en mindre uenighed mellem Ebeltoft Zoo og abeasylet Stichting AAP. Direktøren for AAP David van Gennep, som Politiken besøgte i november, mener, at Jesper Stagegaard og Københavns Zoos ekspert måske tog fejl, da man vurderede, at tre gamle hunaber ikke kunne resocialiseres. Den ene af aberne døde senere, mens de to sidste blev aflivet. »Der var de altså for hurtige til at aflive. Vi ville godt have prøvet at resocialisere dem«, siger van Gennep, der understreger, at man normalt har »et glimrende samarbejde« med Ebeltoft Zoo, der blandt meget andet har aftaget vaskebjørne og polarræve fra det hollandske center. Hverken Dyrenes Beskyttelse eller Jesper Stagegaard mener dog, at de to gamle hunaber kunne have fået et godt liv ved en resocialisering. »De havde også kroniske fysiske skader som fingre, der pegede den forkerte vej. Det var håbløst«, mener Stagegaard. Uenigheden får ingen betydning for Stichting AAP's og Ebeltoft Zoos arbejde for bedre dyrevelfærd i EU, understreger begge parter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Djaffar Shalchi
Klumme af Noa Redington




























