Bankerne tjener på danskernes nødhjælp

Flodbølgeofre kigger ud gennem hegnet rundt om en midlertidig nødlejr på en skole i byen Oddamavadi i Sri Lanka. - Foto: AP
Flodbølgeofre kigger ud gennem hegnet rundt om en midlertidig nødlejr på en skole i byen Oddamavadi i Sri Lanka. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Det kan betale sig at kigge sig godt for i bankernes gebyrjungle, når man støtter humanitære katastrofer som den i Sydøstasien. Hvis du ringer og benytter dankortet som betalingsform skal nødhjælpsorganisationerne betale to kroner til bankerne, mens beløbet er det dobbelte, når du bruger betalingsservice som fast indbetaling. Vand til 3.000 Tilsammen måtte Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors og Red Barnet sidste år lægge 1,5 millioner kroner til PBS, som administrerer bankernes betalingssystemer. Pengene kunne sikre rent vand til 3.000 mennesker i et år. »Problemerne med bankgebyrer er noget, vi har råbt og skreget om før, men hidtil for døve øren. Det er meget omkostningskrævende«, siger sekretariatsleder Peter Bo Larsen fra Folkekirkens Nødhjælp. På grund af det stigende antal bidragydere regner Folkekirkens Nødhjælp med næste år at skulle lægge 1,4 millioner kroner i bankgebyrer. Det svarer til fire procent af organisationens samlede indtægter fra borgerne. Små beløb De humanitære organisationers brancheforening, ISOBRO, har hidtil uden held forsøgt at få bankerne til at nedsætte gebyrerne. »Det er ikke mindst et problem for de mennesker, som indbetaler små beløb. Her går en relativt stor andel til bankerne, fordi gebyrerne er faste«, siger ISOBRO's bestyrelsesformand Robert Hinnerskov. Jyske Bank har doneret 400.000 til ofrene for den seneste katastrofe, flodbølgen i Asien. Mens Nordea i hele Skandinavien har valgt at donere cirka 1,5 millioner kroner. Men Jørgen Horwitz, direktør i bankernes brancheorganisation, Finansrådet, afviser en generel sænkning af gebyrer på indbetalingerne til landets nødhjælpsorganisationer. »Vi behandler dem som en hvilken som helst anden kunde, der betaler for en ydelse, som vi leverer. Nødhjælpsorganisationerne betaler jo også for strøm, kontormøbler og tørmælk«, siger Jørgen Horwitz. Brug netbank Bankerne henviser samtidig til, at folk kan indbetale deres bidrag via netbank og dermed slippe for gebyrer. Men hertil siger Robert Hinnerskov, at det er lettere at få folk til at betale med dankort. »Det handler om kommunikation og her er dankortet et mere attraktivt betalingsmiddel«. Teleselskaberne TDC og Sonofon har i modsætning til bankerne valgt at gøre telefonopkald til de humanitære organisationer helt gratis. 80.000 kr. efter tsunami Indtil videre har det kostet Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet godt 80.000 i gebyrer fra de mange tusinde dankortbetalinger til indsamlingen i Asien. Organisationerne regner med at beløbet vil stige i de kommende uger på grund af de store tv-indsamlinger på Danmarks Radio og TV 2. Generalsekretær hos Red Barnet, Mimi Jakobsen, appellerer derfor til bankerne. »Jeg tror ikke, at de går fallit af at lave en speciel ordning med os«, siger hun. Også fra Dansk Røde Kors lyder en opfordring til bankerne om at sænke gebyrerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her