Kræftpatienter føler sig presset i arbejde før tid

Mange kræftpatienter presses i arbejde, længe før de er raske. Alternativet er, at kommunerne stopper sygedagpengene og sender familier med en kræftsyg ud på en social nedtur. Det siger Kræftens Bekæmpelse, hvis rådgivninger over hele landet får mange henvendelser fra kræftpatienter, der føler sig jagede og mistænkeliggjort af kommunernes sagsbehandlere. »Regeringen er blevet meget optaget af at få nedbragt sygefraværet, og det slår igennem i kommunerne, som øger indsatsen på det område, som kaldes tidlig opfølgning på folk på sygedagpenge«, siger Lars Kofoed, jurist i Kræftens Bekæmpelse. »Det er fint nok, at kommunerne tager tidlig kontakt til sygedagpengemodtagere og dermed hjælper til at fastholde dem på arbejdsmarkedet. Men det nytter ikke noget med folk, der faktisk er syge, for eksempel kræftpatienter, der stadigvæk er i kemoterapi eller strålebehandling og ikke kan hænge sammen af bare træthed«. Opfordring fra sagsbehandler I seneste nummer af Kræftens Bekæmpelses blad Tætpåkræft fortæller en 40-årig sygeplejerske, Liza Jørgensen, hvordan hun flere gange er blevet kontaktet af en sagsbehandler i Hillerød Kommune med opfordringer til at genoptage sit arbejde, da hun var i gang med en 21 uger lang kemoterapi. Og igen, da hun skulle i gang med strålebehandling. »Sig mig engang, er du overhovedet interesseret i at komme tilbage på arbejde«, har sagsbehandleren bl.a. spurgt hende. Liza Jørgensen er sygeplejerske på en intensiv afdeling og har fået at vide, at hun ikke må genoptage arbejdet, så længe hendes immunforsvar er svækket, fordi hun risikerer at blive smittet af patienterne. Sygedagpenge under pres Ifølge loven kan der normalt gives sygedagpenge i ét år, men perioden kan forlænges op til halvandet år. I mange kommuner sker det bare reelt aldrig, fordi statens refusion på 50 pct. af sygedagpengene ophører efter et år, siger Lars Kofoed. Han frygter, at situationen bliver endnu værre, hvis regeringen kommer igennem med et forslag om, at statens refusion af kommunernes udgifter til sygedagpenge sættes ned fra 50 til 35 pct. efter et halvt års sygefravær. »Der må og skal være plads til folk, der rent faktisk er syge i længere tid. Men som situationen er nu, føler mange kræftpatienter sig hundset med og jaget af kommunens sagsbehandlere, fordi hensynet til kommunens økonomi kommer til at styre forløbet«, siger Lars Kofoed. Løsningen for de fleste kræftpatienter er ikke at gå på førtidspension, fordi de forventes at blive raske. Så når kommunen stopper sygedagpengene, risikerer de, der fortsat er sygemeldt fra deres arbejde, at blive fyret. Og mange kan ikke få kontanthjælp, hvis ægtefællen har en indkomst og familien måske har en kapitalpension eller andre midler. »De familier risikerer at komme i økonomisk uføre og blive sendt ud på en social deroute«, siger Lars Kofoed. 30.000 kræftpatienter Han har ikke noget tal for, hvor mange kræftpatienter der rammes af problemer med sygedagpenge og derfor måske presses i arbejde, før de er raske. »Men i princippet kan det ramme alle kræftpatienter - det vil sige omkring 30.000 om året«, siger han. Formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, borgmester Vagn Ry Nielsen (S), Horsens, undrer sig over udmeldingen fra Kræftens Bekæmpelse. »Jeg har spurgt både i foreningen og i min egen kommune, og begge steder lyder meldingen, at man er meget forsigtige over for kræftpatienter. Vi presser dem ikke ud på arbejdsmarkedet - det kan man ikke med den gruppe«. »Jeg har stor respekt for Kræftens Bekæmpelse, de arbejder seriøst med tingene. Men de er nødt til at være lidt mere konkrete og fortælle, hvor det er galt. Ellers kan vi ikke forholde os til det«, siger Vagn Ry Nielsen.