Ghettoudspil fra S og R

Riv boligerne ned, hvis ikke det kan være anderledes. Sådan lyder det fra de radikale, som delvist sammen med Socialdemokraterne (S) nu offentliggør en samlet integrationspakke. Når det gælder ghettoer, så tager de radikale nemlig væsentlige hårdere fat end S. Om ti år må der kun bo 30 procent på overførselsindkomst i ghettoerne. Planer om boliger for milliarder Indvandrerne skal lokkes med nye boliger i mere attraktive områder, og det skal ske ved, at Landsbyggefonden - og her er de to partier enige - skal bygge for tre milliarder kroner årligt de næste femten år. Derudover skal fonden de næste fem år bygge 7.500 billige familieboliger. »Vi skal bygge nyt i København, Århus og Odense, mens ghettoerne skal reduceres ved, at vi river blokke ned, hvis ikke vi kan få dem udlejet til kollegier, erhverv eller offentlige myndigheder«, siger den radikale ordfører, Elsebeth Gerner Nielsen. Den målsætning mener Socialdemokraternes ordfører, Anne Marie Meldgaard, er lige lovlig flot. Hun har i stedet 50 procent som sin målsætning - det samme som regeringen. I Gjellerupplanen ved Århus er personer med dansk baggrund faldet fra 23,3 procent i 1995 til 16,2 i 2003. Mjølnerparken på Nørrebro i København har 97 procent med anden etnisk baggrund. Vollsmose i Odense har en etnisk beboerandel på mellem 60 og 65 procent - en fordobling på otte år. Haarder: Patetisk Integrationsminister Bertel Haarder (V) er forundret. »Det er patetisk, når man tænker på, hvordan de to partier lod stå til, mens de havde magten«. Regeringen er kommet med sit forslag, som siger, at hvis der er mere end 50 procent på kontanthjælp, så kan man sige stop for yderligere tilflytning. »Vi har drøftet vores forslag gennem et halvt år, og vores forslag er det realistiske. At sætte en grænse på 30 procent er ikke så nemt, når den visse steder er på 80-90 procent. Jeg vil advare mod overbud, og jeg kan kun opfatte det som overbud«, siger Haarder. Det afviser Elsebeth Gerner Nielsen. Problemet er blevet så stort, at der må gøres noget drastisk. Og når man ikke kan tvinge folk ud af ghettoerne, så må man bygge attraktive steder. »Jeg tror, at i det øjeblik der er andre billige boliger, så er der også mennesker, som er parate til at flytte. Ikke mindst fordi de fleste mennesker er optaget af, at deres børn får en god skolegang. Forudsætningen for den er, at børn fra forskellige sociale og kulturelle grupper bliver blandet«. Man hører folk fra ghettoerne sige, at de har det fint og ikke vil flytte. Hvordan kan du så pludselig få tallet så langt ned?

»Det er rigtigt, at der sikkert findes mange af dem. Men mon ikke også der findes folk, som vil sige, at de bor der, fordi de ikke kan finde andre steder«.