Norge og Sverige straffer langvarigt pjæk fra skolen

Blot en enkelt vandgang væk - i henholdsvis Sverige og Norge - er myndighederne forud for den danske idé om at indføre straf til forældre, som ikke sender deres børn i skole i længere perioder. I begge lande åbner loven mulighed for at straffe forældre i stil med den model, regeringen har tegnet de første streger til. »Her i Norge er den første sag undervejs i Oslo Kommune, efter at loven har eksisteret i halvandet år. Kommunen anmeldte en stor gruppe forældre til politiet, som dog efter en tid henlagde sagen. Men nu har statsadvokaten bedt politiet genoptage efterforskningen«, fortæller rådgiver Siv Merete Lien fra det norske Utdannings- og forskningsdepartement. Bøder på 20.000 kroner I første omgang blev 128 forældre anmeldt, men siden er sagen skrumpet til 85 sager med især indvandrerforældre, hvor sigøjnere udgør en mindre del. De svenske myndigheder skriver store bøder ud, hvis forældre ikke gør alt, hvad de kan for at sende deres børn i skole: »10.000 eller 20.000 kroner. Det er meningen, at det skal kunne mærkes på familiens økonomi«, siger chefjurist Ingegärd Hilborn, Skolverket. I Sverige har myndighederne i mange år med henvisning til landets skolepligt haft mulighed for at straffe forældre, der ikke sørger for at få deres børn i skole. Der findes ikke statistik over antallet af bøder. Skoleverket ser kun forældrenes klager - skønsmæssigt 10-12 om året. Langt de fleste sager angår svenske forældre - ikke indvandrere, slår Ingegärd Hilborn fast. Kendt ulovlig På dansk grund er Helsingør Kommune foreløbig den eneste, som har afprøvet modellen. Og i øvrigt til stor lokal beklagelse fået ordningen, som stort set udelukkende var møntet på sigøjnere eller romabørn, underkendt som ulovlig. »Ærgerligt, for det virkede. Børnene kom punktligt, og så snart ordningen med at trække i kontanthjælp blev afskaffet igen, var vi tilbage i pjækkeriet«, siger skole- og kulturdirektør Bjarne Pedersen, Helsingør. Ideen om at gøre sanktionerne legale er opstået i en tværministeriel arbejdsgruppe, der har til opgave at komme med forslag til forbedret integration. Dansk Folkeparti er generelt positivt, men »vi vil se det konkrete forslag først«, siger partiets leder, Pia Kjærsgaard. »Det er svært at afgrænse en ordning, så den rammer rigtigt. Det er en tung vej at gå, og den må i hvert fald ikke ramme danske familier, der for eksempel tager deres børn ud af skolen for at tage på ferie i ti dage«, siger hun. S er imod Socialdemokraterne er imod ideen, »fordi det ender med at gå ud over børnene«, som partiets udlændingeordfører Anne-Marie Meldgaard siger. »Bertel Haarder præsenterede os for ideen for et år siden. Dengang sagde vi nej, og det gør vi også nu«, siger hun. Til gengæld siger Kommunernes Landsforening ja tak ud fra et overordnet ønske om, at kommunerne skal have frihed til at bruge så mange instrumenter som muligt, siger kontorchef Jonathan Schloss.