EU's stats-og regeringschefer er nået til enighed om en vidtrækkende plan om en asyl- og retspolitik, som betyder, at enkeltlande fra april 2005 mister deres veto mod EU's lovgivning på disse felter. Eneste undtagelse er indtil videre, at de enkelte lande fortsat selv styrer deres lovlige indvandring. Pres på forbehold Danmark, Irland og Storbritannien står med forskellige typer EU-forbehold uden for det såkaldte Haag-program, men på et topmøde i Bruxelles fik de tre lande et vink med en vognstang. »Haag-programmet er et ambitiøst program. Pointen er at have en fælles procedure, der gælder overalt«, sagde den hollandske premierminister og EU-formand, Jan Peter Balkenende. Han siger, at dagens begivenheder er 'et budskab til Storbritannien og Danmark'. »Det er vigtigt at trække den samme linje i Europa. Det er derfor, vi har truffet denne beslutning i dag«, siger Balkenende. Fogh: Danmark vil ikke skuffe nogen Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er overbevist om, at Danmark kan leve op til den hollandske henstilling. »Jeg tror da, at der i Danmark vil være bred tilslutning til, at Danmark deltager på områder, der handler om bekæmpelse af organiseret kriminalitet over grænserne, illegal indvandring, det stærkest mulige politisamarbejde og så videre«, siger Fogh ifølge Ritzau. Det er ikke klart, hvordan og hvornår Fogh vil bede de danske vælgere tage stilling til det udvidede EU-samarbejde. Fælles asylprocedure i 2010 EU's forfatning, som skal til folkeafstemning i Danmark og mindst ni andre lande, indeholder både Haag-programmet og en plan om en fælleseuropæisk anklagemyndighed. Fogh henviser til, at regeringen har rygdækning i Folketinget til at sørge for, at Danmark bevarer sin stramme udlændingepolitik, men samtidig kan deltage i andre dele af det retslige og indre samarbejde. Haag-programmet betyder ifølge det hollandske formandsskab, at EU arbejder på at få en fælles asylprocedure i 2010, og at unionen indfører fælles behandling af asylansøgninger både i og udenfor Europa. Samtidig vil EU i højere grad benytte sig af såkaldte partnerskaber med unionens nabolande, hvilket skal øge muligheden for, at EU kan sende afviste asylansøgere tilbage. Statsledere fortynder beskyttelse i konvention Men Haag-programmets oprindelige krav, om at partnerskabslande skal overholde Genèvekonventionen, er blevet ændret til, at de skal 'vise ægte vilje til at opfylde forpligtelserne'. Det bekymrer menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, der mener, at EU's ledere lægger mere vægt på at få lukket unionens ydre grænser end på hensynet til flygtningenes rettigheder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Leder af Sarah Skarum




























