Venstreorienterede fik en kold skulder i militæret

Kommunister og andre 'på den yderste venstrefløj' blev under den kolde krig forhindret i at gøre karriere i forsvaret. Skiftende forsvarsministre har ellers med jævne mellemrum fastholdt, at det ikke er lovligt at sortere ansøgere til stillinger 'alene ud fra medlemskab af et politisk parti'. 'Loyaliteten i Moskva' Tidligere generalløjtnant og chef for Hærens Operative Kommando Kjeld Hillingsø skriver i en endnu ikke udkommet erindringsbog 'Trusselsbilledet en koldkriger taler ud' at kommunister kun kunne få en rolle som værnepligtige, fordi 'deres loyalitet var åbenlyst deponeret i Moskva'. »Men man havde (...) nogenlunde styr på dem, og Danmark kunne i krise og før en krig neutralisere dem. Som soldater var de glimrende, og vi var mange, der uvidende om enkeltes politiske tilhørsforhold indstillede dem til befalingsmandsskole kun for at opleve, at de blev afvist, fordi de ikke kunne godkendes til at behandle klassificeret materiale«, skriver Kjeld Hillingsø. Røjel-sagen Den pensionerede general fortalte første gang om forsvarets berufsverbot mod kommunister i 2001 i forbindelse med en injuriesag, Enhedslistens daværende folketingsmedlem Frank Aaen havde anlagt mod den tidligere modstandsmand Jørgen Røjel, der havde beskyldt den tidligere kommunist for spionage for KGB og Stasi. Jørgen Røjel tabte retssagen og Frank Aaen blev tilkendt en erstatning på 10.000 kroner. I kølvandet på retssagen oplyste daværende forsvarsminister Jan Trøjborg (S), at det ikke er lovligt 'at sortere ansøgere til offentlige uddannelser og stillinger alene ud fra medlemskab af et politisk parti'. Tæt samarbejde mellem hemmelige tjenester Men Kjeld Hillingsø skriver, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) 'havde et tæt samarbejde' med kollegerne i Politiets Efterretningstjeneste (PET), når militærfolk skulle sikkerhedsgodkendes til at behandle fortroligt materiale, der var stemplet Til Tjenestebrug, Fortroligt, Hemmeligt eller Yderst Hemmeligt. Kjeld Hillingsø var oprindeligt 'ikke særligt imponeret af intelligensniveauet i kontraefterretningstjenesten' i forbindelse med sin egen sikkerhedsgodkendelse i 1971, fordi kontraefterretningsofficeren mistænkeligt spurgte til hans store gæld på 200.000 kroner. En gæld, der angiveligt gjorde ham til et oplagt offer for tilbud om penge for oplysninger fra den sovjetiske efterretningstjeneste KGB eller landets militære efterretningstjeneste GRU. Specielt når man tjente under 100.000 kroner årligt. Sikkerhedsgodkendelsen faldt først på plads, efter at Kjeld Hillingsø havde forklaret, at gælden var i hans hus, som på det tidspunkt var vurderet til over en million kroner. »Min holdning blev senere, da jeg blev kompagnichef, forbedret af, at det var den, der meddelte mig, at en mand ikke kunne optages på befalingsmandsskole, fordi han var kommunist eller på anden måde aktiv på den yderste venstrefløj. De pågældende bekræftede nemlig stort set altid det, som kontraefterretningstjenesten havde fundet ud af«, skriver Kjeld Hillingsø. Stræde-sagen Allerede i 1998 erklærede daværende forsvarsminister Hans Hækkerup (S), at 'jeg finder anledning til at slå fast, at lovlig politisk virksomhed ikke må få indflydelse på udtagelse til sergentuddannelse'. Dengang faldt erklæringen i forbindelse med den såkaldte Peter Stræde-sag, hvor Forsvarets auditørkorps undersøgte påstande om, at Peter Stræde, som var medlem af venstrefløjsorganisationen Rebel, angiveligt fik afslag på at komme ind på Forsvarets Sergentskole på grund af sit politiske tilhørsforhold. Men Forsvarets Auditørkorps konkluderede, at Rebel-medlemskabet ikke spillede nogen rolle i sagen. Den samme melding har lydt fra Knud Enggaard (V), som var forsvarsminister fra 1988 til 1992, og dennes forgænger Bernt Johan Collet (K). Olesen erkendte forbud Kjeld Olesen (S), der var forsvarsminister fra 1971 til 1973 under først Jens Otto Krag (S) og siden Anker Jørgensen (S), fortalte dog i 2001, at 'jeg vidste godt og accepterede at DKP ere ikke kunne komme på sergent og officersskole'. »Jeg ønsker ikke som tidligere forsvarsminister, at officerer og andre skal stå alene med det her, som om det var på afstand af politikerne«, sagde Kjeld Olesen om grunden til, at han ved den lejlighed tog bladet fra munden.