SMS-firmaer lokker børn til at købe dyre spil og ringetoner

Markedet for ringetoner, horoskoper, spil, jokes og lignende er i voldsom vækst.
Markedet for ringetoner, horoskoper, spil, jokes og lignende er i voldsom vækst.
Lyt til artiklen

Fire ringetoner - 120 kroner. Sådan lød regningen fra Sonofon til en far. Hans datter ville som så mange andre børn have sin mobiltelefon til at lyde lidt anderledes. Hun troede, at hun købte en tone, men hos udbyderen blev tonen til 20 og fakturaen derefter. Mange virksomheder Udbyderen er det tyske firma Jamba, der har betalt Sonofon for at bruge selskabets netværk. Og den slags udbydere er der rigtig mange af. Markedet for ringetoner, horoskoper, spil, jokes og lignende er i voldsom vækst. Brancheforeningen Telekommunikationsindustrien (TI) erkender, at underskoven af firmaer, som tilbyder diverse underholdning per SMS volder problemer. »Det er hele tiden et kapløb mellem de meget kreative indholdsleverandører og dem, der fører tilsyn med det i teleselskaberne. Indholdstjenester er et nyt område, hvor man er nødt til at gøre sig nogle erfaringer. Talen er blevet billig, men når man begynder at betale med sin telefon, så er det, at det kan løbe løbsk«, siger TI's direktør, Ib M. Tolstrup. Sonofon har afbrudt samarbejdet med Jamba. De store selskaber har smidt andre leverandører på porten, men vil ikke oplyse hvor mange. Forbrugerrådet er kritisk Forbrugerrådet er fortørnet over de dyre - overtakserede - SMS'er og forlanger, at mobilabonnementer til børn skal være spærret for alt andet end tale og almindelige SMS-beskeder, der koster omkring 20 øre. »Sådan at forbrugeren aktivt skal gå ind og åbne for muligheden for at købe de her ydelser. Så er det nemlig de myndige over 18 år, forældrene, der skal tage stilling til det«, siger jurist i Forbrugerrådet Anette Høyrup. I tilfældet Jamba markedsførte firmaet sine ringetoner til 6 kroner stykket. Med småt - og på engelsk - stod der nedenunder, at man købte fem toner for 30 kroner. Desuden fortsatte leverancen, indtil man afbestilte via et andet nummer. Ifølge markedsføringsloven skal en reklame give oplysninger, der gør forbrugeren i stand til at overskue, hvad aftalen går ud på. Professor i børn, medier og forbrug Birgitte Tufte oplever, at markedsføringen over for børn - ikke mindst på mobilområdet - bliver stadig mere aggressiv: »Det ser vi også i skolerne: Man henvender sig dér, hvor der er sprækker, for at trænge ind med sit produkt. Lovgivningen halter ofte efter virkeligheden, fordi den teknologiske udvikling går så stærkt. Og de smarte firmaer finder altid hullerne«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her