Rektor vil gøre op med rip-rap-rup-effekten

Lyt til artiklen

Universiteterne er præget af en 'old-boys-netværk'-kultur. Hver professor udser sig en yndling - oftest af samme køn - som han opmuntrer til at gå videre i systemet - læse en ph.d., blive adjunkt, så lektor for til sidst at kunne træde i professorens sted. 'Mesterlærekulturen' er ifølge rektor for Syddansk Universitet, Jens Oddershede, udbredt i universitetsverdenen og forklaringen på, at kvinder kun udgør 20 procent af de fastansatte forskere, heraf er ti procent professorer. Det fremførte han, da han som den eneste rektor forleden var til konferencen 'Flere kvinder i forskning', arrangeret af videnskabsminister Helge Sander (V) og ligestillingsministeren Henriette Kjær (K) i fællesskab. Begge ministre slog i deres taler på, at stærke ledelser skal sørge for, at der ansættes flere kvinder og skabes et miljø, som gør det attraktivt for kvinder at søge. En ny tænketank skal komme med bud på hvordan. Stillinger øremærket til kvinder ville de til gengæld ikke høre tale om. »De kvinder ville reelt blive betragtet som b-forskere«, sagde Helge Sander, mens Henriette Kjær supplerede: »Jeg er enig med skoleborgmester Per Bregengaard, når han siger 'kvoter er for fisk - ikke for børn. Kvoter er heller ikke for kvinder«, slog ligestillingsministeren fast. Men Jens Oddershede ville gerne påtage sig lederskabet og presse institutledere til at ansætte kvinder. Man skal sætte sig realistiske mål, sagde han, og lovede at ansætte én procent flere kvinder om året. Det vil bringe universitetets samlede andel op på 35 procent om ti år. Og i modsætning til sin minister vil han godt øremærke visse stillinger til kvinder. Hovedparten af det indkaldte ekspertpanel afviste ellers øremærkede stillinger til kvinder og foreslog mentorordninger, gode arbejdsforhold, plads til børn og barsel og flere kvinder i ansættelsesudvalgene, som løsninger på problemet. »Vi skal undgå rip-rap-rup-effekten - at det mandlige flertal bare ansætter flere mænd«, sagde prorektor Karen M. Lauridsen, Handelshøjskolen i Århus. Direktøren for Teknologisk Institut Jane Wickmann var optimistisk. Hun havde lige besøgt Panum Instituttet og var blevet slået over, det store antal pigecykler. »Glasset er halv fyldt. Med de nye generationer sker der noget«, sagde hun. Direktør Arne Jensen fra Sektorforskningens Direktørkollegium Arne Jensen opfordrede kvinderne til at »tro lidt mere på jer selv«. Vrede fnys Langtfra alle tilhørerne i salen var dog enige med de indkaldte eksperter. Vrede fnys hørtes flere gange. Og da ordstyrer og journalist fra Weekendavisen Lone Frank opsummerede panelets forslag, som »vi er heldigvis kommet videre end for og imod kvoter, der har hængt som en sort sky over debatten. Nu siger ingen kvoter længere«, røg tilhørernes hænder i vejret over hele salen. Blandt andre fra kvindesagsforkæmperen og statistiker Inge Henningsen, som sad i salen blandt de 89 kvinder i alle aldre og de ni hovedsageligt jakkesætklædte mænd - heraf tre fra Syddansk Universitet. »Det er en smule fornærmende at sige, at problemet er, at kvinderne ikke tror på sig selv. Panelet anerkender selv rip-rap-rup-effekten og at der er et miljø, som modarbejder kvinder. Alligevel taler man om at kvinder falder fra - når realiteten er, at kvinderne simpelthen ikke bliver ansat«, sagde Inge Henningsen og henviste til, at kvindelige studerende har været i overtal i godt ti år på de fem 'gamle universiteter', mens kønsfordelingen har været fifty-fifty i snart fem år, hvis man også tager DTU, Landbohøjskolen og handelshøjskolerne med. »Der er ikke stillinger nok. De mange løse ansættelser og usikkerheden er utrolig dræbende. Én fortalte jublende, at hun havde fået forlænget sin ansættelse indtil hun skulle på barsel. Hvor ellers end på universitetet hører man det«, spurgte en tilhører. Paneldeltageren professor og dekan Barbara A. Lee fra Rutgers University, USA pointerede, at Videnskabsministeriet med bevillingerne kunne belønne universiteter, som hæver andelen af kvinder. Ifølge prorektor på Århus Universitet Katherine Richardson, er det en myte, at universitetsverdenen er objektiv. »Akademia er kun objektiv, hvis man går ud fra, at venskaber er rationelle. Og hvis nogen tror på, at videnskab er uafhængig af politik, har de ikke mødt Lomborg«, sagde hun, som er bekymret over den offentlige debat herhjemme. »Mænd får lov til at sige i medierne, at kvinder er mindre faglige og mindre intelligente. Og kun de sårede kvinder svarer igen. Hvor er alle de toneangivende mænd?«, spurgte hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her