Uændrede ventelister trods flere behandlinger

Antallet af operationer på landets sygehuse steg fra 2001 til 2003 med næsten 20 procent. - Foto: Lars Skaaning
Antallet af operationer på landets sygehuse steg fra 2001 til 2003 med næsten 20 procent. - Foto: Lars Skaaning
Lyt til artiklen

210.000 danskere stod 1. maj i kø på en venteliste til behandling på et offentligt sygehus, og af dem havde godt 40 procent ventet i mere end to måneder. Det fremgår af et notat, hvori Amtsrådsforeningen for første gang forsøger at give et øjebliksbillede af, hvordan de meget omtalte ventelister i sygehusvæsenet ser ud. Notatet viser også, at hver gang sygehusvæsenet sender en behandlet patient hjem, er der en ny patient, der har stillet sig op i køen til behandling. Fra 1. januar til 1. maj forlod 444.959 patienter ventelisterne, men 444.907 nye blev skrevet op. Sygehusvæsenet har i de seneste to år fået 1,5 milliarder kroner ekstra til at nedbringe ventelisterne og i år cirka 900 millioner kroner. Pengene har nyttet Og de uændrede ventelister betyder ikke, at pengene ikke har gjort gavn. Det understreger formanden for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, amtsborgmester Bent Hansen (S). Antallet af operationer på landets sygehuse steg fra 2001 til 2003 med næsten 20 procent. »Men når man sætter stærekasser op, kommer der også stære ind. Det vil sige, at når sygehusenes aktivitet stiger, så stiger efterspørgslen også«, siger Bent Hansen. 40 procent venter mere end to måneder. Er det tilfredsstillende?

»Vi ville gerne have mulighed for at udvide produktionen endnu mere. Men det kræver både hænder til at udføre behandlingerne og flere penge, hvis aktiviteten skal sættes yderligere i vejret«. Så er det måske ikke tilfældigt, at opgørelsen kommer netop nu, hvor I forhandler næste års økonomi med regeringen?

»Jo, det er tilfældigt. Det er en opgørelse, vi egentlig havde håbet at have færdig lidt tidligere«, siger han. Bent Hansen afviser, at de godt 40 procent, der venter længere end to måneder, skyldes tilbageholdenhed hos amterne med at henvise til privat behandling. Ifølge reglerne om udvidet frit valg har patienter krav på behandling i privat regi på det offentliges regning, hvis de offentlige sygehuse ikke kan tilbyde patienten behandling inden for to måneder. En kendt regel »Alle kender den regel - både de praktiserende læger og patienterne, og vi bruger 300 millioner kroner om året til behandling hos private«, siger Bent Hansen. Ifølge Amtsrådsforeningen venter flest patienter inden for Hovedstadens Sygehusfællesskab, mens Århus, Københavns og Nordjyllands Amter følger lige i hælene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her