Den svære vej til Europas kaffekrus

Duften af nyristet kaffe hænger lunt over det trøstesløse industrikvarter. I en af de utallige grå fabriksbygninger kæmper en ensom og stønnende ristemaskine sig på tredivte år gennem dagens ration af bønner. En sammenbidt ældre herre ved navn Wandera sørger, med vågent blik på stopur og bønner, for en perfekt ristning. Ved bordet i nabohallen findes pakkeriet. To mand og en kvinde væbnet med teskeer, brevvægt og tålmodighed hælder nænsomt kaffen op i små poser. 100 gram i hver. 15 kilo i timen. Sådan laver man kaffe i et af Ugandas største kaffekompagnier. »Vi har faktisk en elektrisk pakkemaskine. Men den virker ikke. Der mangler stadig nogle smådele«, siger Abdul Kigumba, den lille, halte direktør for kaffekompagniet Star. »Men det går fint nok med den manuelle pakning. Vi kan følge med efterspørgslen i Uganda og nabolandene. Det europæiske marked får vi alligevel aldrig adgang til«, siger Kigumba og fortæller om den rige verden, der for en ugandisk kaffedirektør er uendeligt langt væk: »Hvis vi skal sælge kaffe i EU, kommer der mindst 50 procent ekstra told oven i prisen. Det siger sig selv, at vi umuligt kan konkurrere med de europæiske kaffekompagnier, som slipper for straftolden. Kun de rå bønner kan sælges uden straftold. Men det er der ikke penge i«, siger Kigumba og fremviser nok en lagerhal. Her pakkes de rå, grønne bønner i sække med 60 kilo i hver. Forinden skal de sorteres: Flere hundrede kvinder sidder på jorden og piller de dårlige bønner fra - for en sæk får de fire kroner. Halvanden dollar kiloet De ubehandlede kaffebønner giver knap halvanden dollar (godt ni kroner) kiloet på det internationale marked. Køberne er multinationale kaffekompagnier, som behandler kaffen selv og sælger den billigt på de eftertragtede vestlige markeder. Dén forretning kan direktør Kigumba kun drømme om: Vil et ugandisk kompagni sælge den langt mere profitable færdigbehandlede kaffe til Europa, kommer der, foruden straftold, høje krav til produktion, virksomhedsetik og miljø, som er umulige at leve op til. »Vi må for eksempel ikke kalde kaffen økologisk i Europa, selv om den er noget af det mest økologiske; ingen i Uganda har råd til at sprøjte planterne med kemikalier«, siger Kigumba sarkastisk. I Coffee House på den støvede hovedgade i hovedstaden Kampala finder man organisationen for Ugandas kaffeindustri, Nucafe. For ti år siden havde den 200 kaffeeksportører - i dag er der 20. Og Nucafes direktør, Joseph Nkandu, ved godt hvorfor: »De rige vestlige lande fører en enorm protektionistisk politik. Deres egne multinationale kompagnier slipper for straftolden, og de kan derfor nemt udkonkurrere eller opkøbe de ugandiske kompagnier«, siger han. Selskaber tjener 70 milliarder dollar De multinationale kaffekompagnier tjener årligt 70 milliarder dollar tilsammen. Ulandene tjener samlet 5 milliarder dollar på kaffe. Af disse ender kun 81 millioner dollar i Uganda. Og tallet daler: I 1995 tjente landet, hvor 20 procent er ansat inden for kaffeindustrien, fem gange så meget på bønnerne. »Resultatet er enorm arbejdsløshed, som fører til, at hele familier ender i slumkvartererne uden penge til mad, vand og skole«, siger Joseph Nkandu. Når mellemmændene har taget deres del, er der kun halvanden krone per kilo til bonden. Det svarer til, at bonden får under fem øre for en kop kaffe solgt på en dansk cafe, fortæller Joseph Nkandu. Han opfordrer bønderne til at plante bananer eller vanilje uden for kaffesæsonen - kaffehøst alene kan nemlig ikke holde en familie over sultegrænsen. Samme historie kan fortælles om tekstilindustrien og andre dele af landbrugssektoren i ulandene, forklarer forsker Lawrence Bategeka ved Kampalas Makarere Universitet: »Afrika har et enormt potentiale. Vi har billig arbejdskraft og billige afgrøder, men vi får aldrig muligheden«. »Det, den tredje verden har brug for, er ikke nødhjælp - det er handel. At lempe handelsbarrierer vil være en af de mest effektive måder at hjælpe på. Men den rige verden vil aldrig løbe risikoen ved at være afhængige af varer, som ulandene kan styre prisen på«.